Forstå din elregning og spar penge

Det er ikke altid til at finde hoved og hale i ens elregning, hvad man betaler for og hvorfor. Det mest interessante er jo også i virkeligheden, om du kan spare penge, og hvad kan du forhandle med leverandørerne om. Moneymum kaster lys over din elregning og tipper dig om, hvordan du bærer dig ad med at undersøge, om du kan spare penge. 

 

Forskellen på dit netselskab og din el-leverandør

Netselskab: I Danmark er elmarkedet sammensat af forskellige aktører, der samarbejder om at levere el i vores stikkontakter. Netselskaberne sørger for, at der er kabler i jorden og vedligeholdelse af kablerne. Netselskaberne har hvert sit geografiske område. Du kan derfor ikke selv vælge dit netselskab. 

 

El-leverandør: El-leverandørerne er dem, der leverer den strøm, du bruger. Det er dem, du betaler din elregning til. De fakturer dig for:  

  • Den strøm du bruger x strømmens pris (kaldet spotpris)  
  • Abonnement  
  • Skatter, afgifter og moms på vegne af staten  
  • “Leje” for brug af kablerne til netselskabet 

 

Hvor kan jeg spare penge?

Ved din el-leverandør kan du vælge mellem:  

  • Variabel = prisen ændrer sig hele tiden, og din regning ændres fra gang til gang.  
  • Fast pris = Du betaler samme pris pr. kw., og regningen betales fast aconto.  

Du kan spare penge ved at finde den bedste pris i forhold til dit forbrug og i forhold til din økonomi. 

 

Variabel prisaftale?

Der kan være en hel del penge at spare ved at vælge en variabel prisaftale. Hvis du bruger strøm på tidspunkter, hvor elprisen er lav, kan du reducere din elregning og drage fordel af de lavere priser.  

Ulempe: Forskellig opkrævning hver gang. Abonnement kan ikke vente til elprisen er billig (aftensmad kl. 22 er ikke altid der, man er sulten, selv om prisen er lav. 

 

Fast prisaftale?

Der kan være flere fordele ved at vælge fast prisaftale:  

  • Du kan bruge strøm, når du har behov, uden at skulle bekymre dig om elprisen 
  • Du er beskyttet mod pludselige prisudsving. Det gør budgettering lettere, da regningen er den samme hver måned  
  • Du betaler ofte aconto, så hvis du bruger mindre, får du penge tilbage 

Hvem er Moneymum?

Hun hedder i virkeligheden Pernille Oldgaard og er 34 år.

– er tidligere bankrådgiver og filialdirektør i den finansielle sektor og nu selvstændig økonomisk mentor

Moneymum har lavet sin egen podcast; Voksenøkonomi

Hun er en af Danmarks største fin-influencere med flere end 60.000 følgere på Instagram

… og så er hun vores nye økonomiske ekspert 😊

Spar penge ved at sænke dit forbrug

Uanset om du har fast eller variable aftale, kan du spare penge på ikke at bruge for meget. Du kan også sammenligne el-leverandørerne på deres abonnement og spottillæg. 

 

Hvad er Spottillæg?

Spottillægget er det ekstra beløb pr. kWh, som din el-leverandør lægger til spotprisen for strømmen.  

Den samlede elpris på din regning kan være misvisende, da den afhænger af skatter, afgifter og den variable spotpris, som ændrer sig fra time til time. Dette tillæg er leverandørens fortjeneste, som dækker deres omkostninger og overskud. Det er den del af elregningen, du kan påvirke ved at vælge en bedre el-aftale. 

 

Spottillæg og abonnement beregning

Det kan være forvirrende at forstå, hvad spottillægget dækker over, da det tilføjes til spotprisen på din elregning. Din el-pris pr. time = (Skatter og afgifter + spotprisen + spottillægget) * Antal kWh + abonnement og moms. 

 

Hvor meget betaler du i spottillæg?

Hvis du er usikker og gerne vil vide præcis, hvad du betaler, kan du med fordel kontakte din el- leverandør og spørge direkte. Du kan for eksempel skrive:  

Kære el-leverandør.  

Jeg er kunde på adressen xxx, og ønsker lidt information om min nuværende aftale. Vil I oplyse mig: Spottillægget i øre/kWh med og uden moms? Abonnementet i kr./md. både med og uden moms? Om jeg er i binding eller har et opsigelsesvarsel? På forhånd tak.  

Vh. Pernille 

 

Spottillæg og abonnement besparelse

Når du har tallene, bliver det lettere at sammenligne din nuværende aftale med andre el-leverandørers pris.  

Nu ved du, at en tilbudspris ikke altid den samlede elpris, da du også skal tage højde for skatter, afgifter og den variable spotpris.   

Du kan nu vælge den bedste løsning for dig ud fra abonnement og spotillægget, og om det skal være fast eller variabelt.  

Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os