Så husk at få tjekket dine forsikringer.
En indboforsikring dækker nemlig ikke kun dine ejendele ved indbrud, men også hvis du fx mister din kuffert på rejsen, eller du har behov for at blive genhuset.
Du vil typisk være dækket under dine forældres forsikring, indtil den dag du fylder 18/21 år eller flytter sammen med en. Hvis du har en roomie, skal du som udgangspunkt have din egen forsikring. I nogle selskaber kan du godt få en indboforsikring, der dækker både dig og din roomie, når I bor sammen. Men du skal undersøge det.
Hvis du bor alene, kan du måske være dækket af dine forældres indboforsikring. Nogle forsikringsselskaber dækker udeboende børn op til 21 år, mens andre kun dækker til du fylder 18. Det er derfor vigtigt at tjekke med dine forældre, hvad der gælder for deres forsikring. Hvis du skal have din egen indboforsikring, kan du med fordel sammenligne priser og dækning på Forsikringsguiden.dk.
Hvem er Moneymum?
Hun hedder i virkeligheden Pernille Oldgaard og er 33 år.
– er tidligere bankrådgiver og filialdirektør i den finansielle sektor og nu selvstændig økonomisk mentor
Moneymum har lavet sin egen podcast; Voksenøkonomi
Hun er en af Danmarks største fin-influencere med flere end +70.000 følgere på Instagram
… og så er hun vores nye økonomiske ekspert 😊
Når du flytter hjemmefra, er det vigtigt at have styr på forsikringerne, selvom du måske ikke ejer så meget endnu. Der kan opstå mange situationer, hvor du står i en økonomisk svær situation uden en forsikring.
En indboforsikring er nemlig mere end bare én forsikring – den indeholder flere typer dækning:
Indboforsikringen dækker derfor ikke kun dine ting, hvis de bliver stjålet eller ødelagt, men også dit ansvar, hvis du forvolder skade på andre eller deres ejendele.
Den sikrer dig også genhusning i tilfælde af brand og passer på din bagage under rejsen.