Opskrift på hotdogs med hjemmebagte pølsebrød og syltede rødløg med Anna Bartels

Så er den her: Annas bedste opskrift på vaskeægte pølsebrød til hotdogs, der både er bløde og nemme. Afhængig af størrelsen giver opskriften 8-10 pølsebrød, som du kan toppe med din yndlingsgrillpølse og fx syltede rødløg, som du får opskriften på her. Velbekomme. 

 

Ingredienser til pølsebrød:

  • 2 dl lunkent vand 
  • 1 dl yoghurt naturel (du kan også bruge cremefraiche eller lignende) 
  • 20 g gær 
  • 1 spsk olie 
  • 1 æg (+ et til pensling) 
  • 1 tsk salt 
  • 1 tsk sukker 
  • 150 g fuldkornsmel 
  • 250 g hvedemel (måske 275 g) 

 

Noter 

Tip: Hvis du ikke har tid til at lade dejen hæve i 2 timer, så kan du bruge 35 g gær i stedet for og halvere den første hævetid. 

Hvem er Anna?

Jeg elsker at lave mad, og mit hoved er altid fyldt med ideer. Jeg laver opskrifter, som ikke kræver oceaner af tid i køkkenet eller vilde skills og dyre køkkenmaskiner. Noget alle kan være med på med ingredienser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Simpel mad og god smag er vigtigt.

Jeg er 28 år og bor i København. Jeg er uddannet i kommunikation og kører mit lille madunivers ved siden af mit arbejde som kommunikatør.

Sådan gør du:

  • Rør gær ud i det lunkne vand og tilsæt olie, yoghurt og æg. 
  • Rør godt rundt og tilsæt så fuldkornsmel, salt og sukker, inden du rører hvedemel i lidt ad gangen. 
  • Ælt dejen et par minutter, til den er glat og smidig. 
  • Dæk skålen med et viskestykke og stil den så til hævning i 2 timers tid. Se tip ovenover, hvis du ønsker at gøre det hurtigere. 
  • Form dejen til 8-10 pølsebrød. De skal være i en tykkelse, der svarer til cirka 2 lillefingre ved siden af hinanden – de hæver nemlig en del. 
  • Lad brødene efterhæve i 30 minutter. 
  • Pensl dem med et pisket æg og bag dem ved 200 grader i cirka 12 minutter.

 

Ingredienser til syltede rødløg:

  • 3 rødløg (store) 
  • 1,5 dl eddike 
  • 1,5 dl vand 
  • 2 spsk honning 
  • 15 peberkorn 
Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os