Opskrift på vegetar curry med kokosmælk, kikærter og græskar med Anna Bartels

Værsgo! Her får du altså opskriften på din nye efterårsfavorit. Perfekt til at varme sig på, nu hvor det bliver koldere udenfor. Og du skal nok blive mæt, selvom den både er vegetarisk og faktisk også vegansk. Lav gerne en stor portion, så du har mad til flere dage. Velbekomme 😊  

Opskriften er en del af den budgetvenlige madplan, som vi deler her. 

 

Ingredienser til vegetar curry

  • 1 løg 
  • 2 fed hvidløg 
  • 3 cm frisk ingefær (fintrevet) 
  • 1 butternut squash (lille, eller hokkaido græskar) 
  • 3 tsk stødt spidskommen 
  • 1,5 tsk gurkemeje 
  • 1 grøntsagsbouillonterning 
  • 3 dl kogende vand 
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 1 dåse hakkede tomater 
  • 2 spsk peanutbutter (store) 
  • 140 g tomatpure 
  • 2 dåser kikærter (drænet) 
  • salt og peber 
  • olivenolie 
  • ½ citron 
  • Til servering 
  • ris 
  • Cremefraice (kan undlades) 

 

Tip: Er du ikke bange for smæk på krydderierne? Så tilføj lidt ekstra – eller hvad du nu har i skabet. Karry, chili og lignende. 

Hvem er Anna?

Jeg elsker at lave mad, og mit hoved er altid fyldt med ideer. Jeg laver opskrifter, som ikke kræver oceaner af tid i køkkenet eller vilde skills og dyre køkkenmaskiner. Noget alle kan være med på med ingredienser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Simpel mad og god smag er vigtigt.

Jeg er 28 år og bor i København. Jeg er uddannet i kommunikation og kører mit lille madunivers ved siden af mit arbejde som kommunikatør.

Sådan gør du

  • Skræl løg og hvidløg og hak begge dele fint. 
  • Steg det et par minutter ved middelvarme i en stor gryde eller wok med 1 spsk olivenolie. 
  • Skræl dit butternut (hvis ikke øko) eller skyl det godt og skær det i små tern. 
  • Kom spidskommen, gurkemeje, revet ingefær og tomatpure ned til løgene og rist det igennem et par minutter. 
  • Tilsæt tern af græskar sammen med peanutbutter, bouillonterninger, vand, kokosmælk, dåsetomater og drænede kikærter. 
  • Rør det hele godt sammen og lad din curry simre under låg i 25-30 minutters tid, til græskarret er mørt. 
  • Smag til med citronsaft, salt og peber. 
  • Server med fuldkornsris og evt yoghurt. 
Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os