Ditte Kraul sidder i midten omgivet af praktikanter fra Norge, Finland, Belgien og Holland.

16.000 kilometer fra Aarhus

10. januar 2017

Stud. mag. Ditte Kraul har sendt rejsebrev fra sin ambassadepraktik i Australien.

This is Canberra calling

En hverdagsaften klokken 23.15 ringede min telefon. Jeg kiggede søvnigt på skærmen og opdagede, at de uvant mange cifre var efterfulgt af mindre skrift med ordene Australien – og så faldt tiøren: min praktikansøgning!

Jeg tumlede ud af sengen, tog en dyb indånding og tog telefonen. Det var Ole fra ambassaden i Canberra, og han vidste godt, at det var lidt sent at ringe, men tidsforskellen og sådan noget, og om jeg lige havde mulighed for at tale med ham. Med adrenalin strømmende igennem min krop som aldrig før gik jeg ind til mit livs jobsamtale, og ved afslutningen blev jeg tilbudt stillingen.

Svimmel af glæde prøvede jeg at fatte, at jeg havde fået min drømmepraktikplads og nu skulle et halvt år til Australien. Jeg sov ikke meget den nat.

Fredag den 29. juli stod jeg med min kuffert, åbent sind og forventningsglæde i Australiens hovedstad. 16.000 kilometer fra Aarhus. Min ekstatiske forventningsglæde kunne dog ikke aflede min opmærksomhed fra, at jeg frøs. ”Australsk vinter minder om dansk efterår,” konkluderede jeg for mig selv.

Masser af venner i the Bush Capital

Efter snart fem måneder er min tid som politisk praktikant nu snart ved sin ende. Det har været fem spændende måneder, både fagligt, socialt og kulturelt.

Fagligt har livet på ambassaden givet mig en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde i en stor, offentlig institution som Udenrigsministeriet. Jeg har fået indblik i, hvordan diplomatiet fungerer i praksis (og i særdeleshed trænet mine samtaleevner) og opnået større viden om politiske affærer i praksis, både i Australien, internationalt og i Danmark.

Og så har jeg lært noget om arbejdsmiljø; om vigtigheden af teamwork, uddelegering af ansvar og af at have arbejdsglæde. Tilgiv mig klichéen, men at omsætte teoretisk viden til praksis har været en lærerig fornøjelse.

Det sociale udbytte er et kapitel for sig, og jeg har ladet mig fortælle, at Canberra på dét punkt er unik, idet ambassadepraktikanterne har et så tæt sammenhold. Det er nærmest en institution. Nyankommne praktikanter får serveret et stort socialt netværk på et sølvfad, og man føler sig sjældent ensom i the Bush Capital. Således rejser jeg hjem til Danmark med en kæmpe vifte af venner og bekendte fra det meste af verden. Dét er også diplomati.

What’s the fuzz about?

Hvor har jeg ofte hørt, at Australien er ”det fedeste land”, og hvor var jeg ærligt talt begyndt at tænke ”okay, SÅ fantastisk er det vel heller ikke?”- Indtil jeg ankom.

Pludselig blev det tydeligt, hvor generte og tilbageholdende, vi danskere kan være i forhold til her.

I Australien har de ikke så mange ritualer for at etablere venskaber. Middagsaftaler og fyraftensøl skal ikke planlægges 14 dage i forvejen, og ens vennegruppe er ikke skarpt optrukket; det er ikke så farligt at møde nye mennesker i Australien. Selvom vi vistnok opfandt hygge i Danmark, så vil jeg vove at påstå, at australierne næsten er bedre til det, end vi er. The Aussie way, selvfølgelig.

Med til den afslappede attitude kommer en forrygende natur. I løbet af de seneste fem måneder har jeg set dansende pukkelhvaler, delfiner, kænguruer, pungdyr, næbdyr og utallige farvestrålende papegøjer i alle regnbuens farver. Alt sammen uden at jeg har opsøgt det.

Jeg forstår det nu. Jeg forstår the fuzz.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00