3. juni er der Erhvervsdag 2014 på SDU

07. maj 2014

Den 3. juni 2014 afholder Syddansk Universitet sin første fælles erhvervskonference målrettet de regionale virksomheder i Region Syddanmark under overskriften “Global Viden – Regional Vækst – SDU Erhvervsdag 2014”.

Det foregår i Odense og har til formål at fremvise de samarbejdsmuligheder, som SDU kan tilbyde virksomheder i Region Syddanmark og Sjælland.

Der forventes deltagelse af 300 erhvervsfolk samt et antal forskere, studerende og samarbejdspartnere. Og ledige SDU-alumner er særligt velkomne på dagen med gratis adgang.

Konferencens program er bygget op om fire temaspor med tilhørende underspor, der tager udgangspunkt i de udfordringer, som er relevante for små og mellemstore virksomheder i regionerne. Aktiviteterne fokuserer på at give deltagerne ny, konkret viden og brugbare metoder/værktøjer, der nemt kan implementeres i virksomhederne.

Der lægges op til en høj grad af deltagerinvolvering, netværk og videndeling, herunder at deltagerne indgår i dialog og laver opfølgende aftaler med en forsker, studerende eller innovationsagenter fra SDU.

Det fulde program kan besigtiges ses på www.sdu.dk/erhvervsdag.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00