Academic Link: Fynsk jobmatch i små og mellemstore virksomheder
28. september 2015
Derfor er det nødvendigt, at en stor del af de ledige akademikere selv skaber deres fremtidige job.
Der er et stort potentiale i de fynske små og mellemstore virksomheder (smv’er), og projektet Academic Link vil netop matche ledige akademikere (primært nyuddannede) med fynske smv’er med det formål at skabe vækst og innovation i de deltagende virksomheder og dermed nedbringe ledigheden.
70 akademikere er i løbet af 2014 blevet sendt ud i fynske, private virksomheder i et halvt år, og halvdelen af dem har fået job under forløbet – enten i den virksomhed de er blevet matchet med eller i en anden virksomhed.
Er du ledig akademiker og interesseret i projektet?
Du skal have taget en lang eller mellemlang videregående uddannelse for at være med i Academic Link.
Derudover skal du have været ledig i mindst tre måneder.
Opfylder du dette og er interesseret i at være en del af projektet, skal du sende en mail med dit cv (med billede) til knh@sdu.dk.
/ Læs mere på Academic Link eller kontakt MA Odense