Lasse B

MA er med i Akademikerkampagnen 2014-2016

05. februar 2015

MA er med og deltager aktivt

Akademikerkampagnen fortsætter. Læs præsentationen her fra dens hjemmeside:

Snart står 5.000 nyuddannede fra universiteterne på spring for at komme banen og bringe deres viden og kompetencer i spil i danske virksomheder. Akademikerkampagnen synliggør de højtuddannedes værdi og skaber dialog og match mellem akademikerne og virksomhederne. Akademikerkampagnen er en netværkskampagne, som består af en række aktører, der alle har erfaring med at fremme mødet mellem virksomhed og højtuddannet.

Akademikerkampagnen 2014-2016

Akademikerkampagnen fortsætter sin vigtige indsats 2014 – 2016, hvor vi sammen med vores samarbejdspartnere skaber spændende jobåbninger for akademikere, der vil bidrage til vækst og viden i Danmarks SMV’er.

Erfaringer fra de tidligere kampagner viser, at akademikere der ansættes hos SMV’er får et job med spændende opgaver, udviklingsmuligheder og en arbejdsdag med stor indflydelse på vækst, strategi og planlægning. Der er derfor et stort potentiale for dig som akademiker i en af de mange spændende SMV’er, der tænker i vækst og udvikling.

Akademikerkampagnen skaber jobåbninger

Mange private virksomheder er endnu ikke klar over de kompetencer, akademikere kan byde ind med, når der skal skabes vækst eller løses udviklingsprojekter. Det fortæller Akademikerkampagnens konsulenter virksomhederne, når vi besøger dem. På den måde forventer  Akademikerkampagnen nye og spændende jobåbninger til akademikere landet over i 2014-2016.

Arrangementer med fokus på jobskabelse

Akademikerkampagnen planlægger desuden flere utraditionelle og nyskabende events og arrangementer i 2014-2016 med fokus på jobskabelse for akademikere i private virksomheder. Fælles for alle arrangementerne er det direkte møde med virksomheder og arbejdsgivere, der ønsker at komme i dialog med jobsøgende akademikere. Der vil dog ofte være begrænset antal deltagere og der er tilmelding efter “først til mølle- princippet.

2015 er åbnet med gode nyheder til alle ledige akademikere i landet. Siden årets start er en ny Akademikerkampagne begyndt, som skal hjælpe til med at slå hul igennem til virksomheder over hele Danmark og skabe nye jobs.

Mange samarbejdspartnere

Målet er inden for de næste to år at besøge 6.000 virksomheder. Den opgave vil blive løftet med hjælp fra en sammensat buket af samarbejdspartnere bestående af virksomhedskonsulenter fra jobcentre, erhvervsservicecentre, A-kasser, væksthuse, fagforeninger og universiteter.

Der er allerede blevet taget godt imod den nye Akademikerkampagne. Lige nu er folkene bag kampagnen i fuld gang med de første kick-off-møder for kampagnens store korps af virksomhedskonsulenter. Virksomhedskonsulenterne er glade for at være en del af kampagnen, og de glæder sig til at komme ud og tale med virksomhederne og høre om deres aktuelle behov for opgaveløsning. Også Akademikerkampagnens styregruppe ser frem til kampagnens aktiviteter de næste to år.

Folk husker Akademikerkampagnen

Opbakningen til Akademikerkampagnen skyldes bl.a., at kampagnen over de sidste år er blevet et mere kendt brand. Akademikerkampagnen høster en bred anerkendelse fra aktørerne i uddannelses-, beskæftigelses, og erhvervssystemet for sit i arbejde med at hjælpe virksomheder og ledige akademikere fremad.

Den nye Akademikerkampagne er blevet søsat på et tidspunkt, hvor mange i erhvervslivet oplever at deres virksomhed er inde i en udvikling, der gør, at behovet for akademikere vokser. Det gælder bl.a. virksomheder, der arbejder med turisme og alle dem, hvor der er sat gang i at styrke digitaliseringen af virksomheden.

Særligt fokus

Disse to områder vil Akademikerkampagnen, som noget helt nyt rette et særligt fokus mod, ved siden af den øvrige indsats.

For nogle år siden blev Akademikerkampagnen bl.a. kendt for, som de første at fragte busfulde af ledige ud til virksomhederne. Den slags nye jobtiltag, bliver også en vigtig del af den nye kampagne.

Om Akademikerkampagnen 2014-15Akademikerkampagnen er et gratis tilbud til alle ledige akademikere. Tilbuddet har gennem de seneste år ført til, at flere tusinde er kommet hurtigere i arbejde, fordi de har fået hjælp til at slå hul igennem til virksomhederne.

Akademikerkampagnen skal med 10 mio. kr. fra beskæftigelsesministeriet hjælpe med at få akademikere hurtigere i arbejde. Den nye kampagne er skudt i gang den 1. januar 2015 og løber de næste to år, hvor 6.000 virksomheder skal besøges. Kampagnen er landsdækkende. Det er Akademikerne (AC), som leder kampagnen.

Alle ledige akademikere kan få hjælp af Akademikerkampagnen. Ønsker du at blive en del af Akademikerkampagnen, så læg dit cv på: www.akademikerbasen.dk

Med en profil på Akademikerbasen.dk, vil du være en af de første, der inviteres til arrangementerne.

/ akademikerkampagnen.dk

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00