Blækket dårligt tørt på dagpengereformen før dimittenderne straffes nok engang
08. november 2016
Det mener MA
Dagpengereformen fra oktober 2015 er ikke engang trådt i kraft, før regeringen nu spiller ud med nye ønskede forringelser for dimittenderne.
Dagpengereformen indebærer blandt andet, at dimittendernes dagpenge fra årsskiftet 2016-17 skæres med knap 13 pct. for ikke-forsørgere.
Og i dag har regeringen så offentliggjort sin såkaldte helhedsplan. Her hedder det blandt andet, at alle dimittender, som er ledige lige efter studiet, skal undvære dagpengene den første måned.
Per Clausen, MA’s formand: ’Det danske dagpengesystem står og falder med, at de nye generationer finder forsikringsordningen attraktiv. Nu ønsker man nok engang at skære i ydelserne til de unge med risiko for, at de vender a-kasserne ryggen. Uden dén fødekilde intet holdbart dagpengesystem. Find dog pengene andre steder end dér, hvor de i forvejen er færrest.’
Kontakt
Kommunikationschef Kristian Kostrup, mobil 23 66 03 74, email kkos@ma-kasse.dk