Lasse B

Bliv studenterkonsulent for MA og DM på AAU

14. januar 2014

Udbyg dit service- og salgsgen, træn din formidlingsevne og hjælp dine medstuderende med at kvalificere deres egen karriere og vælge den rigtige a-kasse og fagforening.

MA (Magistrenes A-kasse) og DM (Dansk Magisterforening) søger en ny studenterkonsulent til vores team på AAU. Din hovedopgave bliver at synliggøre MA og DM på AAU, og rammerne for jobbet er ret frie. Du får rig mulighed for at omsætte dine egne idéer til handling.

Jobbet stiller store krav til selvstændighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Du skal søge jobbet, hvis du har lyst til at få erfaring med blandt andet:

  • Medlemshvervning – direkte kontakt med de studerende ved informationsstande, oplæg og deltagelse i studiestarts- og karrieremesser
  • Karriereplanlægning – jobsøgning, cv, arbejdsmarkedet
  • Administration – møder, tilrettelæggelse af arrangementer, bestilling af materialer
  • Strategisk samarbejde – med aktører på AAU og eksterne samarbejdspartnere

Du bliver en del af et team med mere end 25 dygtige studerende over hele landet.

Hvad forventer vi af dig?

Du er et energibundt, der ikke er bange for at tage fat. Du elsker at tale med dine medstuderende og er rigtig god til at sælge et budskab. Du er ansvarlig og god til at strukturere din tid. Du læser gerne på 2. eller 3. år. Du kan selvfølgelig se vigtigheden i at være medlem af en fagforening og en a-kasse.

Ansøgningsfrist 20. januar 2014.

Læs udførligt stillingsopslag.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00