Lasse B

Det kan jo næsten betale sig at gå fuldtidsledig

02. februar 2012

”Der er intet økonomisk incitament på supplerende dagpenge.” Tidsbegrænsningen på 30 uger er både urimelig og uhensigtsmæssig, mener cand.scient. i biologi, Søren Egelund.

Af Nana  Toft, journalist
Foto: Stefan Kai Nielsen

Søren Egelund mister sine supplerende dagpenge til marts. Så er de 30 uger, han har krav på inden for to år, opbrugt. “En urimelig tidsbegrænsning. Det er ikke nok til at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” mener Søren, der siden august 2011 har arbejdet syv timer om ugen som gymnasielærer i biologi på VUC i Nyborg – og i de sidste 14 dage har haft yderligere syv undervisningstimer i jagttegn.

”Der er absolut intet økonomisk incitament i at være på supplerende dagpenge for mig”, siger Søren. “Efter skat har jeg godt 800 kroner mere til min familie, end hvis jeg valgte at gå fuldtidsledig. Der er ingen, der ønsker, at jeg skal gå fuldtidsledig. Mindst af alt mig selv. Men hvis man kun kiggede på pengene, kunne det jo næsten betale sig”.

Hvor er fleksibiliteten den anden vej?
Det er godt et halvt år siden, Søren stoppede som konsulent i Dansk Jægersystem og kom på supplerende dagpenge. Siden da har han søgt de job, han skal og mødt op til de møder i MA, han er forpligtet til. Han har søgt bredt inden for stillinger i både det offentlige og det private. Og han har søgt langt væk fra, hvor han bor.

”Min smertegrænse er tre-fire timers transport om dagen. Jeg har søgt job så langt væk som Nordjylland, og jeg mener ikke, jeg på nogen måde kan klandres for at være ufleksibel.”

Omvendt efterspørger Søren fleksibilitet i systemet. For ud over at det næsten ikke kan betale sig at arbejde, er Søren underlagt samme krav om at søge samme antal stillinger og møde op i a-kassen, som hvis han var fuldtidsledig. Og i den kontrakt, han har med VUC i Nyborg, kan han opsiges med øjeblikkelig virkning.

”Når jeg nu er underlagt samme krav som en fuldtidsledig, så er den her tidsbegrænsning på de 30 uger frustrerende for mig – der går jo tid med det her. Udsigten til, at jeg om mindre end to måneder står uden supplerende dagpenge gør mig usikker”, siger Søren.

» » Læs andre medlemshistorier om supplerende dagpenge i MA-Nyt, december 2011

Reglerne spænder især ben for undervisere
”Jeg er underlagt et skoleår, hvor min arbejdsgiver kun ansætter hvert halve år. Kontrakterne løber til juni, men mine supplerende dagpenge løber jo ud, før skoleåret er slut. Det synes jeg ikke er særlig fedt”, siger Søren, der fortæller, at han ud over at søge fuldtidsstillinger har prøvet at skaffe sig flere undervisertimer, både hos VUC Nyborg og ved andre uddannelsesinstitutioner. For som Søren siger, er der jo et ”større økonomisk incitament i supplerende dagpenge, hvis du har flere end fx de 14 timer, jeg har”.

Er Søren bare forkælet?
Men hvorfor er 30 uger ikke nok for Søren? Er det ikke privilegeret, at det danske samfund overhovedet tilbyder supplerende dagpenge? Er den usikkerhed, Søren og andre oplever, en lidt forkælet holdning? Kunne han ikke skaffe sig flere timer? Kunne han ikke gå tilbage på skolebænken og læse et ekstra fag og dermed blive mere attraktiv for sin arbejdsgiver? Hvor mange timer skal der til?

Søren mener, han gør, hvad han kan for at skaffe sig et liv med hvad der svarer til fuldtid, men skolebænken er udelukket. ”Det har vi ikke råd til. Jeg har en familie nu og et hus, der skal betales”.

”Jeg kunne have læst to fag. Men min drøm var ikke at blive gymnasielærer. Det var at blive biolog, og jeg satsede på, at det at blive ’ren’ biolog rent faktisk ville øge mine jobmuligheder, for så var jeg endnu mere specialiseret”, forklarer Søren, der heller ikke synes, han er forkælet.

Jeg skal selv betale min efteruddannelse
”Det er fedt at have muligheden for supplerende dagpenge. Men ud over den her tidsbegrænsning, er der fx også en efteruddannelse, man ikke kan få betalt”, siger Søren.

For som reglerne er nu, er det kun som fuldtidsledig, man kan få betalt efteruddannelse. Personer på supplerende dagpenge skal betale selv.

”Jeg kunne godt tænke mig at opkvalificere mig selv og øge mine chancer for et fuldtidsjob eller flere timer et andet sted. Men at betale 8. – 10.000 kroner for fx seks ugers selvvalgt uddannelse er rigtig mange penge”, fortæller Søren.

”Hvorfor er der også det benspænd i de supplerende dagpenge? Det forstår jeg ikke. På den ene side vil systemet gerne have mig i fuldtidsarbejde. På den anden side modarbejder reglerne det. Det er træls”.

Kære Mette Frederiksen
Søren forstår godt dem, der vælger at være fuldtidsledige. Især hvis alternativet er en meget lille økonomisk gevinst, og der er de andre forhindringer indbygget i systemet. Men han ville aldrig gøre det selv. For ham er det væsentligt at have noget at stå op til, og selv om 14 timer ikke er meget, er alternativet  – et stort hul i cv’et – ikke noget, han tror, arbejdsgiverne ser positivt på.

Søren ser to muligheder, når datoen rammer slutmarts. Enten går han fuldtidsledig, eller også lever han af de 14 timer, han har. Han har ikke lyst til nogen af delene.

Så..

”Kære Mette Frederiksen. De 30 uger er ikke nok. Jeg vil gerne bidrage til samfundsøkonomien og bruge min faglighed. Men lidt færre forhindringer ville gøre godt”.

MA-Nyt har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

 

Søren Egelund, cand.scient. i biologi fra 2008

  • Arbejder syv timer om ugen som gymnasielærer på VUC Fyn i Nyborg i biologi.
  • Har været på supplerende dagpenge siden august 2011 og har søgt minimum et job om ugen siden da.
  • Han har primært søgt fuldtidsstillinger og har søgt bredt: naturvejleder, biolog, projektleder, underviser og ’noget inden for landbrug’ i det private erhvervsliv.
  • Arbejdede i perioden fra 2008-2011 som konsulent i Danmarks Jægerforbund.
  • Søren Egelunds supplerende dagpenge løber ud i slutningen af marts 2012.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00