Lasse B

En magister mestrer livet – ikke kun sit fag

05. maj 2011

Søren Hauge er magister i idéhistorie og filosofi.  Hans øgenavn i skolen var ”Dybe Kaj”, fordi han altid stillede dybe spørgsmål om liv og eksistens. Er underviser, forfatter, magasinredaktør, akademileder, debattør, foredragsholder i ind- og udland. Har drevet VisdomsAkademiet siden 1994.  Initiativtager til ”Stilhedens Sted” i Forstbotanisk Have, Aarhus. www.WiseHeart.dk

Af Eva Nystad, journalist
Foto Michael Vienø, Das Büro

Hvad er et af de mest påtrængende problemer lige nu, hvor vi kan bruge akademikeres samlede viden til løsning og udvikling?

Jeg synes virkelig, vi har brug for at forske i bevidsthed.  Vi er specialister i at forske i objekter. Det kan være kulturer eller ting. Men hvad med at forske i de bevidstheder, der forsker i objekter? Jeg er overbevist om, at bevidsthedsforskning bliver en hoveddisciplin i fremtidens videnskab.  Og vi bør etablere et drivhus, hvor vidt forskellige akademikere sættes ind for at ændre problematiske ting i samfundet. En jurist kunne se på hvordan man kan lave mere human lovgivning.  Lovgivning er noget, der skal hjælpe mennesker. Arbejdsklima skal også tages under lup. Vi har klimaproblemer på den psykiske og mentale front, der mindst er på størrelse med fysiske klimaproblemer. Der forskes i det psykiske arbejdsmiljø, der sker meget, men trods coaching og forskning eksisterer der stadig frygt for de dybe spadestik.

Hvad tænker du om begreber som ”ledighed” og ”til rådighed for arbejdsmarkedet?”

Jeg synes, ledighed er et forfærdeligt udtryk. Det er med til at generere adskillelsen mellem lønnet arbejde og ulønnet gavnlighed. Det er misvisende. Og fremmer en mindreværdsfølelse og en oplevelse af at være værdiløs. Jeg tror det rammer hårdt. Det er med til at slå nogle mennesker ud.

Og rådighedsbegrebet er en manglende helhedstilgang til de menneskelige ressourcer.

Viden og visdom. Du taler meget om visdom. Jeg har bl.a. set vendingen: ”Visdom er den mest behøvede resurse”.  Hvordan forener man bedst den eftertragtede visdom med vidensfonden – til alles bedste?

 

Viden vil altid være årsagsrelateret. Visdom er altid langsigtet. Her kan vi lære noget af iroquiser indianerne. De havde et princip om, at beslutninger skulle tages i lyset af, hvilke virkninger de ville ha’ for de næste syv generationer.  Og vi skal trække på folk, der er ved at finde ud af nye bevidstheder, der netop indeholder kombinerede værdier fra før og nu og baserer sig på helhedssyn.  Vi må selvfølgelig ikke glemme, hvor heldige vi er at leve nu, hvor forhold i dette samfund er enestående, men vi skal lære at betragte hinanden som partnere og samarbejde om det bedste fra kulturer og tider.

Du beskæftiger dig med begrebet intuition. Hvordan mærker man, at man er på rette vej, at man følger en plan, der er rigtig for én selv – og til glæde for andre?

 

Giv aldrig slip på din glædessans og din sandfærdighed over for det, som taler dybest til dit hjerte og dine værdier. Når glæden dør, tændes alle røde lamper, og når man går på kompromis med oprigtigheden, har man solgt sig selv. Intet kan erstatte troskab mod glæden og det sandfærdige hjerte. Det lyder måske frelst, men so be it. Når jeg ser et andet menneske, som virkelig følger sin inderste drøm, så mærker jeg, at det har fred med sig selv – uanset strabadserne – og det minder mig om at være sandfærdig på min egen vej. Det er faktisk noget af det stærkeste, jeg kan komme i tanker om, for der er ikke noget værre, end at lyset slukkes hos et menneske. Vi har i den grad brug for at huske på hinandens lys, så vi får levet livet, mens vi er her og får gået den vej, som er lige netop vores.

Du taler om oplyste sjæle. Hvordan synes du, Danmark er oplyst? Fra energi/strøm over viden til åndelig belysning?

 

Der er flere ting i Danmark, der er forbløffende. Vi har flere gange spillet en væsentlig rolle med hensyn til lys. Ole Rømer opdagede lysets hastighed – og udmålingen af samme. En anden dansk forsker, Lene Vestergaard Hau, har standset lyset. Ved første gennembrud lavede hun en nedbremsning fra 300.000 km i sekundet til bare 17 meter i sekundet. Efter det råbte Harvard også på den jyske professor, der nu er verdensberømt.  Grundtvig lavede livsoplysning. PH var lysmager på sin måde. Danmark er faktisk et land, der har leveret forbilledlig oplysning – i dannelse, forskning, opfindelse. Vi har ingen naturresurser som diamanter eller kul. Men vi har en indsigt at tilbyde verden. Vi er et af de få lande, der har det som speciale. Vi kan også se det med bæredygtighed. Vestas er et eksempel på, at indsigt, viden kan bringe Danmark på Verdenskortet. Desuden er Danmark et af de lande, der har flest spirituelt interesserede, op mod 200.000 danskere er påvirket af holistisk tankegang. Så, jo, dansk oplysning har det godt.

Hvordan afskaffer vi finanskrisen?

 

Ved at afskaffe grådigheden. Tag fuld konsekvens af den indsigt, der også blev blotlagt i 2008-krisen, at årsagen til recessioner er grådighed. Alle, selv finansielle eksperter, er enige – det er grådigheden, der skal til livs. Finanskrisen vil fortsætte, med reparationer, til vi fatter grådighedsproblemet. Grådighed må selvfølgelig heller ikke legitimeres. Allerede Franklin D. Roosevelt sagde, at samarbejde er et must i et konkurrencesamfund. Jeg mener vi skal væk fra konkurrencesamfund til samarbejdssamfund.

Mestre. Magistre. Du skriver om åndelige mestre, fra kendte som Mother Theresa & Sokrates til fuldstændig ukendte og sågar om mestre, der færdes anonymt blandt os. Hvad er din kommentar til, at ordet magister er det samme som ordet ”mester”?

 

Sjovt! For jeg tror, der har været mere om det før i tiden. Jeg synes, det er et utroligt stærkt ord, der handler om at mestre livet, ikke kun sit fag. Indtil jeg vidste, at cand. mag. og magister var det samme, syntes jeg instinktivt, at vendingen MAGISTER virkede stærkere. Det handler om at få tingene til at lykkes. Det gør en mester, en magister.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00