Lasse B

Er det en fejrings- eller forsoningsøl?

04. april 2014

På en ganske almindelig dag i marts summer Studenterhuset af stemmer fra de omkring 20 borde i lokalet. Kaffen damper og snakken går. Lytter man godt efter, kan man høre ord som vejledermøde, problemfelt, problemformulering og teoretiske overvejelser. Måske kan man endda høre ord som gruppemiddag og sommerhustur.

Af Line Toft Sørensen, stud.scient.soc. på Roskilde Universitet

Der bliver forventningsafstemt på livet løs, og der er ingen ende på de klare aftaler, der bliver indgået. Ingen er i tvivl om, at projektet stadig er i sin spæde begyndelse.

Alle, der ikke er nybegyndere i projektskrivningens ædle kunst, ved, at vi stadig er i den del af semesteret, hvor stemningen er god og blikkene fulde af overskud og overbærenhed. I denne fase er gruppemøderne stadig hyggelige, og lysten til at se de øvrige gruppemedlemmer uden for faglig sammenhæng er stadig til stede.

Det skal snart komme til at ændre sig…

Kender du også intensivperioden?

Spoler vi tiden en måned frem, så vil den barske sandhed snart stå klart: studieprojekter er den ultimative test, der skal vise stakkels universitetsstuderende, hvor meget tilsyneladende ligesindede medstuderende kan drive én til vanvid.

Det er, når forventningsafstemningen og de ellers klare aftaler om, hvordan man smertefrit får skrevet 75 akademiske sider, for længst er glemt, at gruppedynamikken for alvor skal stå sin prøve.

Den overordnede betegnelse for tiden, der kommer, er ’intensivperioden’ – perioden hvor lysene i de studerendes øjne slukkes, mens de tomt stirrer ind i deres udpinte computere, som febrilsk arbejder i døgndrift.

Intensivperioden er kort fortalt et spændingsfelt, hvor en ellers god gruppedynamik i løbet af et splitsekund forvandles til sprængfarlig dynamit. Det er, når individuelle forestillinger, om hvad der er brugbart og totalt ubrugeligt, møder forskellige faglige styrker og svagheder i et sammensurium af personlige karaktertræk, der går mere eller mindre heldigt i spænd, at dynamikken bliver sprængfarlig. For hvem har det sidste ord, og hvem ender med hovedsageligt at have produceret forsiden og litteraturlisten?

Den sejrsstolte træthed

Den store finale finder sted i de sidste endeløse timer inden afleveringsfristen, hvor der for alvor bliver sat streg under intensiv. Her består den sidste opgave i at rette og finpudse sproglige formuleringer, kommaer og opsætning.

Når manglen på søvn stiger i takt med, at overskuddet falder, så er forskellen på ’som’ og ’der’ eksistentiel og at bruge ’ligge’ og ’lægge’ forkert nærmest en forbrydelse.

Når det sidste punktum er sat, og dermed den sidste diskussion taget, ligger der et færdigt produkt af krig, kærlighed og endeløse diskussioner på studiesekretærens kontor. Blikkene er tomme og trætte, men også sejrsstolte. Enden er nået, og når der er drukket fejringsøl, og en nogenlunde normal døgnrytme er genetableret, melder det store spørgsmål sig:

Hvad er formålet med gang på gang at trække sig selv og sine medstuderende gennem denne turbulente mølle?

Umiddelbart efter et studieprojekt har haft sin afslutning, er det eneste afkast en usandsynlig trang til ferie på en øde ø, hvor intet er diskussion, men måske findes der en mening med galskaben, der først bliver synlig, når eksamensbeviset er i hus?

Har du andre oplevelser om gruppearbejdets lyksaligheder, så start debatten herunder!

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00