Deltagerne kom på en spændende rejse gennem det nye Velfærdsdanmark.

”Get a life, not a service”

21. december 2016

Service og velfærd ændrer sig voldsomt lige nu. Og det har store konsekvenser for borgerne – og for dem, som vil arbejde med velfærd. Er det dig?

Den danske velfærdsstat tog sin begyndelse i 1891 med den første lov om alderdomsforsørgelse. Og 125 år efter taler vi nu om plejerobotter! Og vi diskuterer, hvad velfærd i virkeligheden betyder for borgerne – og for de medarbejdere og ledere, som skal ‘levere’ velfærd.

15. december 2016 havde MA besøg af Rie Ljungmann og Louise Blaabjerg Christoffersen, Mandag Morgen, som led i MA’s række af Tanker, der tæller-arrangementer. Ljungmann og Christoffersen analyserer og forsker i velfærd og udviklingen af den – og de tog tilhørerne med på en spændende rejse gennem det Velfærdsdanmark, som er under hastig forandring. Ifølge Mandag Morgens velfærdspanel vurderer 90 procent af landets velfærdschefer, at sektoren er under stor forandring.

Mandag Morgen definerer velfærd som ‘gode liv’ og altså ikke offentlig service – derfor også overskriften. Den er i øvrigt krediteret den britiske ekspert i borgerinddragelse, Cormac Russell. I Ballerup Kommune har man spurgt borgerne, hvad ‘det gode liv’ er – og fået svaret, at ‘det er at være noget for nogle andre’. Tidl. formand i Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg har sagt, at den ultimative velfærdsrettighed kan formuleres som ‘at være noget for nogen’.

Velfærd er noget, vi skaber sammen i vores relationer med hinanden. Som forældre, søskende, pårørende, venner, kolleger og medborgere. Det måles ikke i antallet af minutter eller i mængden af ydelser, men i gode liv (Mandags Morgens velfærdsdefinition).

velfærd 15. dec2016 oplægsholdere
Louise Blaabjerg Christoffersen (tv) og Rie Ljungmann fra Mandag Morgen udlægger velfærdsteksten.

Kommuneinddragelse

Når talen falder på ‘den nye velfærd’, hører man tit om borgerinddragelse i samme moment. Det kunne være borgerne i Aarhus, som får 50.000 kroner til selv at skaffe sig et job. Eller de pårørende på plejehjemmet, som giver et nap med i køkkenet. Det sidste viser i øvrigt også, at velfærd ikke kun handler om penge, det handler også om indstilling.

Men Aarhus er vildere endnu – her taler man også om ‘kommuneinddragelse’. For det er borgeren, som skal inddrage kommunen, ikke omvendt! Som de fx siger i en af kommunens provokerende ledetråde: ‘Vi holder borgerne væk, fordi de gerne vil selv’. Systemets liv passer sjældent som fod i hose med borgerens liv – men udgangspunktet bør være borgerens liv og behov.

Opgør med kundebegrebet og nye roller

Ny velfærd handler meget om at løse noget sammen med andre. I stedet for levere, så handler man sammen. Det er et opgør med velfærd ’som varer på en hylde’ og borgere som kunder. I Kokkedal har der været problemer med småkriminalitet i en ungdomsklub, men i stedet for som normalt at sanktionere de unge, arbejder en politibetjent nu et par dage i klubben i en pædagoglignende stilling og ellers som betjent – så er det svært at blive uvenner, når man møder politibetjenten på gaden.

Over halvdelen af landets kommuner har nu nedskrevet en strategi, hvor de taler om løsninger i fællesskab. Ansvaret for at kommunen er godt sted at bo skifter til at være en fælles opgave for borgere og medarbejdere i kommunen. Men det klares ikke med skåltaler – det forpligter, når  kommunalbestyrelsen inviterer borgere til politikudvikling; så nytter det ikke at parkere borgernes ideer i kommunens glemmekasse bagefter.

Nye krav til velfærdsmedarbejderen

Når udviklingen hastigt skifter fra klassisk serviceleverance til aktiv inddragelse og uddelegering, stiller det helt nye krav til det at arbejde med velfærd. Det kan være juristen, der skal kunne inddrage borgeren i en afgørelse på en måde, så borgeren anerkender afgørelsens præmisser og resultat.

En række nye roller vil opstå i velfærdsarbejdet som fx “ressourcedetektoren”, “medbyggeren” og “oversætteren.” Og de trækker hver især på særlige kompetencer. Ressourcedetektoren er drevet af ambitionen om at finde ressourcer og bringe dem i spil sammen med borgeren på vejen mod et særligt mål, fx at borgeren kan leve et godt og selvstændigt liv. Derfor er ressourcedetektoren udpræget ”kontekstsensitiv” og dygtig til at stille spørgsmål, for det er nødvendigt at kommunikere indgående med borgeren for at forstå situationen.

På Mandag Morgens hjemmeside (se nedenfor) kan du fordybe dig i de nye medarbejderroller – og også i de nye lederroller. Kan du se dig selv i dem?

Læs mere om ‘den nye velfærd’

På Mandag Morgens hjemmeside finder du en stribe publikationer, som kredser om den ‘nye velfærd’:

Den nye medarbejderrolle

Den nye lederrolle

Diverse rapporter

Fra Facebook

15. december 2016, da arrangementet løb af stabelen

 

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00