Gør din vej kortere til jobbet som scient.

27. september 2017

Er du en af de mange MA-medlemmer, som har en naturvidenskabelig eller teknisk baggrund? Så benyt de forskellige arrangementer, som er målrettet dig som scient. dette efterår i København.

1) Værktøjer, som gør din ansøgning og kontakt med arbejdsgivere skarp og målrettet

60% af MA’s medlemmer med naturvidenskabelig baggrund fik job via en opslået stilling.

Hvis du også står med et spændende jobopslag i hånden, så benyt vores mange workshops og tilbud, som skal hjælpe dig til at ramme plet.

Hver uge kan du deltage i workshops om fx kompetenceafklaring, ansøgning eller brug af LinkedIn, men i oktober er disse workshops målrettet dig som scient.:

Du kan også komme forbi hver onsdag og få individuel feedback på din ansøgning og dit cv.

2) Hør om konkrete jobmuligheder i det naturvidenskabelige arbejdsfelt

For at du kan få indblik i udviklingen i forskellige brancher og få kontakt med potentielle arbejspladser, afholder MA hver måned arrangementer med fx virksomheder, interesseorganisationer, eksperter og inspiratorer.

Dette efterår kan du bl.a. møde virksomheder inden for pharma-, food- og forsyningsområdet:

  • Tag med MA til Building Green. Konferencen om bæredygtigt byggeri, Building Green, giver unik mulighed for at se nyeste produkter, netværke og lytte til inspirerende og visionære talere fra ind- og udland.
  • Tag med MA til Biomarker AGORA 2017. For dig der har viden om biomarkers og søger job inden for udvikling af lægemidler, grundforskning, systemer til patientinddragelse, personlig medicin, etiske aspekter af personlig medicin eller inden for IKT.
  • Mød bioscience virksomheden Chr. Hansen. Du møder Camilla Bjergegaard, Product Quality Manager – Dairy and Wine QA, der fortæller om den verdensomspændende virksomhed, sin karrierevej, rekruttering og om hvordan det er at arbejde hos Chr. Hansen.
  • Mød medico virksomheden Coloplast. På dagen møder du Christian Kamp Nielsen, Senior scientist, og Lene Feldskov Nielsen, Head of Pre-Clinical. De fortæller om Coloplast, virksomhedens forretningsområder og hvad man kigger efter hos nye medarbejdere.
  • Mød Novo Nordisk. Julie Kønig og Nina K. Veje Opsann er begge biologer og arbejder i Regulatory Affairs. De vil fortælle om, hvordan man tager springet fra biologi til medicinal-branchen, deres karriereveje og hvordan man kan bruge sig faglighed i industrien.
  • Mød HOFOR. Du møder afdelingschef Charlotte Søndergren. Hun giver dig indblik i opgaverne hos HOFOR, et indtryk af hverdagen i en forsyningsvirksomhed og viden om de krav, hun stiller, når hun rekrutterer nye medarbejdere.

Tilmelding sker efter ”først til mølle” – vi glæder os til at se dig 🙂

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00