10 gratis billetter til konferencen “BIG BANG – Naturfag for fremtiden”
07. februar 2017
Har du en naturvidenskabelig baggrund og overvejer du et job som underviser? Så vil MA gerne invitere dig med til konferencen ”BIG BANG – Naturfag for fremtiden” den 23. & 24. marts i Odense Congress Center
BIG BANG er en konference for undervisere indenfor naturvidenskab i grundskoler og gymnasier. Derudover deltager der også interessenter fra uformelle læringsmiljøer, universiteter, professionshøjskoler samt forskellige foreninger og virksomheder. Udover at høre spændende oplæg og deltage i workshops målrettet undervisningsverdenen giver konferencen således en enestående mulighed for at pleje og udvide sit netværk. Se mere om BIG BANG på http://bigbangkonferencen.dk/
MA har erhvervet 10 billetter til en værdi af 1.500 kr. pr. stk. til BIG BANG-konferencen. Dem vil vi gerne uddele GRATIS til vores medlemmer efter først-til-mølle-princippet.
For at komme i betragtning til en billet skal man have en naturvidenskabelig uddannelsesbaggrund og være interesseret i at undervise.
Tilmeld dig hurtigst muligt til:
Karriererådgiver Rasmus Beedholm Laursen
Mail: rla@ma-kasse.dk.