Lasse B

Har du lyst til at blive ansat med løntilskud i hospitalssektoren i Region Hovedstaden?

04. marts 2014

Dette projekt er for ledige akademikere, som har lyst til at arbejde indenfor hospitalssektoren, også selvom du ikke har en sundhedsfaglig baggrund.

Projektet

Der er tale om et projekt på i alt seks måneder, som kombinerer uddannelse og offentlig ansættelse med løntilskud på ét af de involverede hospitaler i Region Hovedstaden.

Der oprettes 40 til 45 stillinger med arbejdsopgaver inden for områderne akkreditering, kvalitetssikring, processtyring, kommunikation, udviklingsarbejde, lean og økonomi.

Vær opmærksom på, at der på ingen måde er garanti for job på hospitalet efter ansættelsen med løntilskud. Du skal betragte projektet som en mulighed for at få erfaring med den offentlige sektor, få et godt netværk og oplæring med konkrete opgaver.

Hvis du vil deltage

Er du interesseret i projektet, kan du ansøge om deltagelse og vil derfra blive udvalgt til  et informationsmøde mandag den 7. april kl. 10-16 i Glostrup.

Her vil du møde de arbejdsgiver, som beslutter, hvem der ansættes.

Hent ansøgningsskema

Du skal indsende det udfyldte ansøgningsskema samt dit cv til kl@ma-kasse.dk senest den 21. marts kl. 9.00.

Hvis du bliver udtaget

De enkelte stillinger slås op på MA Jobmatch.

Abonnerer du på at få stillingsopslag tilsendt via MA Jobmatch, vil du automatisk få dem på din mail.

Læs mere

Download brochure
Region Hovedstadens hjemmeside

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00