Lasse B

Har du været til jobsamtale hos Christian Stadil?

02. februar 2012

Candportalen er en guldgrube af resurser for studerende og dimittender. Nu kan du ydermere komme til interaktiv jobsamtale hos enten Christian Stadil eller Gitte Seeberg.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Døren til Christian Stadils kontor går op. Bag skrivebordet sidder han travlt optaget, inden han ser op og siger: “Hej. Sæt dig endelig ned. Fedt du kunne komme. Jeg synes vi skal springe direkte ud i det. Hvorfor kunne du egentligt tænke at arbejde hos os?”

Jobsamtalen er i gang. 17 spørgsmål følger i rap og kræver et velovervejet svar af kandidaten. Der skal tænkes, og ikke for langsomt, ellers afbryder Christian Stadil med et: “Det der svar, bliver det i dag, jeg får det?”  Det må godt være underholdende, men der er alvor bag. Jobsamtalen er som cv- og ansøgningsskrivning en svær kunst at mestre og kan give mangen en jobsøger dårlig nattesøvn.

”Vi har erfaring for, at nyuddannede især har behov for sparring på deres kompetencer, og på hvordan man gennemfører en jobsamtale”, siger Marianne Rossander, afdelingschef i MA. ”Og her er en unik mulighed for at prøve sig selv af på en sjov måde. Det koster kun point – ikke et afslag.”

På skærmen præsenteres man hele tiden for et antal svarmuligheder, hvor ingen er decideret forkerte, men nogle er bedre at vælge end andre. Når Christian Stadil afslutter jobsamtalen og lover, at “du hører fra os i det videre forløb”, er det ikke helt løgn. På sin mail får man tre indsatsområder, som man med fordel kan arbejde videre med: Hvorfor har du skrevet dit cv på den måde? Hvordan vil du håndtere en konflikt mellem dig og din chef eller dine kolleger? Hvorfor vil du arbejde netop hos os?

Erfarne konsulenter i både DM og MA står bag arbejdet med at lave et komprimeret og realistisk billede af en jobsamtale, som kommer rundt om de vigtigste emner, også de “pikante spørgsmål” som fx løn. Der er indbygget et konkurrencemoment, så man er velkommen til at udfordre sine studiekammerater eller andre. Kan man fx score højere hos Gitte Seeberg, den anden mulighed for en virtuel jobsamtale?

Der er kampagneperiode med præmier frem til 15. maj, men jobsamtalen bliver sammen med karriereråd af Morten Albæk og Anita Bay Bundegaard faste bestanddele af den store vifte af guides, test og jobfakta, som udgør Candportalen. Den blev lanceret i august 2010 som et samarbejde i magisterfamilien mellem DM, MP Pension og MA.

» » Tag samtalen på Candportalen.dk

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00