Lasse B

Hav en kreativ selvtillid

17. november 2015

Tænk ud af boksen. Kom ud af starthullerne. Sæt brugeren i centrum. Det er nogle af nøgleordene bag designtænkning. Et mindset og en metode, der er på alles læber og tilmed giver god mening – også for akademikere.

Af Nana Toft, freelancejournalist

Kaiser Permanente, en stor sundhedsorganisation i USA, oplever store problemer med fejlmedicinering. De spørger derfor sygeplejerskerne: Hvad tror I selv er årsagen til fejlmedicineringen? Men sygesplejerskerne har intet svar.

Kaiser Permanente allierer sig med et innovationsbureau, kendt for at benytte sig af metoden designtænkning.

Bureauet sender et hold antropologer ud på en række hospitaler. Ikke for at stille spørgsmål, men blot observere.

Med tiden finder de, at lægerne konstant afbryder sygeplejerskerne i deres arbejde. Også når sygeplejerskerne skal uddele medicin. Sygeplejerskerne, opmærksomme på hierarkiet i sygehusvæsenet, smider hvad de har i hænderne og svarer lægerne.

Da de endelige kommer tilbage til arbejdet, opstår der en række fejl. For de er blevet afbrudt.

Men så bliver sygeplejerskerne inddraget: Hvad skal der til for, at de får ro?

Løsningen i sidste ende – efter en længere periode med flere forslag på bordet – bliver, at de bærer et tyndt, selvlysende bånd på kroppen. Så tyndt, at det ikke forstyrrer patienterne, men synligt nok til at hele personalet ved, hvad det betyder, nemlig: Lad mig være! Jeg skal have ro, når jeg uddeler medicin. Når pillerne er fordelt, vil sygeplejerskerne tage båndet af igen.

Båndet ender med at blive implementeret i 23 ud af 37 hospitaler, ligesom der sker en 30-60 procents reduktion i fejlmedicineringen.

En kreativ selvtillid

Den mere antropologiske eller etnografiske metode og den aktive brugerinvolvering er begge hjørnesten i den metode, der kaldes designtænkning.

En metode, der på mange måder er helt oplagt at stifte bekendskab med – også for akademikere.

Det beviste de mange tanker, refleksioner og spørgsmål i hvert fald, da designmanager og innovationskonsulent Anne Sofie Voss fra det strategiske innovationsbureau IS IT A BIRD gæstede MA i København og holdt et oplæg om den populære metode for en 50-60 spørgelystne akademikere.

Eksemplet med Kaiser Permanente var blot et af mange, som Anne Sofie Voss hev frem den eftermiddag. Men et klasseeksempel.

– Det viser, hvad metoden kan. At den gør en forskel. Kaiser Permanente havde et problem og kunne med klassiske metoder ikke tænke sig frem til effektive løsninger. Situationen krævede, at der kom nogen udefra og ved hjælp af feltarbejde og observation spottede, hvad årsagen til problemet var, fortalte Anne Sofie Voss.

– Og så krævede det et engagement af sygeplejerskerne selv. Det er det, Design Thinking – også – gør. Det involverer brugerne i alle faser.

For akademikere kræver det dog noget ekstra, lød det. For nok er vi gode til at analysere, være logiske og snævre ind. Designtænkning handler dog ligeså meget om at udforske sin egen kreative åre.

Designtænkning er både logik og kreativitet.

– Design Thinking kræver, at vi også kan udvikle og åbne op. At vi er kreative. I bund og grund handler det om at udvikle en kreativ selvtillid, forklarer Anne Sofie Voss og uddyber:

– Designtænkning handler om meget mere end blot at være dygtig til at sætte ord på en masse ting. Hvis metoden skal fungere, skal vi være modige. Kaste os ud i at handle på nye måder.

Tips til at sælge faglighed

To af deltagerne denne eftermiddag er henholdsvis psykolog og etnograf. For etnografen giver designtænkning særdeles god mening.

– Etnografi er jo en metode, hvor feltarbejde og observation er i centrum. Jeg gør flere af de her ting, Designtænkning lægger op til, lyder det fra nyuddannede Lise Lykke Le Maire Munksgaard Rasmussen.

– Jeg vidste bare ikke, hvor eftertragtede de kompetencer rent faktisk var. Jeg kan mærke, jeg får en række tips til, hvordan jeg skal sælge min faglighed.

– Hvis hospitaler bruger antropologer til opgaveløsning, må der være et større marked for etnografer, end jeg havde regnet med, siger Lise Lykke.

Hendes sidemakker, cand.mag. i psykologi og sociologi, Karabi Bergmann er enig. Hun arbejder i dag som gymnasielærer og har svært ved at se, hvordan hun skal implementere metoden i sit daglige virke.

Men før hun blev ansat som gymnasielærer, fungerede hun som projektleder, hvor hun skabte læringsmiljøer for børn, der havde vanskeligt ved at lære dansk. Her brugte hun også designtænkning.

– Jeg gav børnene et kamera og sagde til dem, at de skulle tage billeder af deres værelser, mens de lavede lektier. Det viste sig, at langt hovedparten af dem lavede det i deres seng. Det inspirerede mig til at skabe læringsmiljøer i skolen, der var mere hyggelige. Bløde møbler for eksempel. For så mindede det om den læringssituation, de havde derhjemme, hvor de var trygge, fortæller Karabi Bergmann.

– Det er en ret fin metode på mange måder. Og den kan mere, end man tror.

Forstå brugerne

Kan designtænkning bruges på alle typer problemstillinger?

En af deltagerne bagerst i lokalet har siddet med sin makker og grublet på, hvor bred metoden er.

Anne Sofie Voss svarer:

– På rigtig mange i hvert fald. Vi har forskellige kunder med forskellige problemstillinger, men fælles for dem er et behov for at forstå de mennesker, som de leverer et produkt eller en service til. For når du forstår dem, så forstår du også, hvordan du skal udvikle eller optimere dit produkt, siger Anne Sofie Voss.

– Man skal ofte stille andre typer af spørgsmål end dem, man er vant til at stille. Eller tror, man skal stille.

– Hvis en virksomhed har svært ved at sælge deres milkshakes, nytter det ikke noget at spørge brugerne, om shaken skal være tyndere eller tykkere. De skal nok komme med meget præcise svar, men i sidste ende ændrer det ikke salget. Det handler i højere grad om at forstå, hvilken oplevelse de gerne vil opnå med købet og hvad produktet skal bidrage med i den givne situation, forklarer Anne Sofie Voss, der selv nævner Schulstad, som IS IT A BIRD har som kunde.

Schulstad brugte designtænkning

– De ville gerne redefinere en produktkategori, så de appellerede mere til de unge. Normalt ville de ret tidligt i processen begynde at diskutere, hvilke ingredienser produktet skulle bestå af. Marmelade i midten, bløddej, måske noget havtorn? Men designtænkning angriber det på en anden måde, siger Anne Sofie Voss.

– Schulstad har nu fokus på, hvilken oplevelse de skal sælge. Hvad er det for et job, de unge hyrer produktet til? Når man anskuer det på den måde, er det også tydeligt, at de konkurrerende produkter ikke kun er andre typer brød og kage. Men kan være alt lige fra slik til rawfood. Analysen gjorde det klart, at det ikke absolut er ingredienserne, der skal ændres, men at der derimod skal arbejdes mere med emballage og præsentation.

Anne Sofie Voss understreger, at det ikke er nok at interviewe folk om deres behov. Man skal også observere dem.

– Lad os sige, at jeg spørger – på vegne af en tandpastaproducent: Hvorfor har du købt den her tandpasta? Så ville vores høflige kunde selv finde på et eller andet svar. Men ofte vil det ligge ret langt fra sandheden. Vi reflekterer os ofte frem til svar, som giver mening til vores handlinger og valg, men højst sandsynlig var beslutningen styret af ubevidst rutine. Svaret fortæller derfor mere om, hvem vi gerne vil være end vores faktiske adfærd.

– Observation er vigtigt. For så forstår vi gap’et mellem det folk siger, de gør, og det de rent faktisk gør.

Sådan overtaler du chefen

Men kræver designtænkning ikke ressourcer? Koster det ikke kræfter? Flere af deltagerne synes begejstret for metoden, men kan alligevel være nervøse. For hvad med chefen?

– Hvordan implementerer jeg det på en arbejdsplads, der måske ikke har kulturen til det? Sidemakkeren nikker: – Ja, hvordan får jeg lige chefen med på det?

Anne Sofie Voss smiler.

– Uh, jeg har ikke lige salgstalen til bossen. Men det handler også om, at du ikke skal slå det store projekt op fra starten. Små indspark er også gode – ting der ikke kræver, at du river en uge ud af kalenderen. Anne Sofie Voss konkretiserer:

– Ring en af dine brugere op. Tag på et kort visit. Brainstorm med din kollega. For eksempel ved at åbne op for noget halvfærdigt. Sig, at din kollega kun må komme med feedback på, ting der kan forbedres og ikke pege på fejl. De her små rum kan du sagtens skabe, hvor du i højere grad bruger din kollega som sparringspartner.

Et los bagi til dine kompetencer

MA opfordrer medlemmerne til at tage et værktøj som designtænkning til sig. Det læner sig nemlig op ad den profil, mange akademikere har i forvejen.

– Det kalder faktisk på de akademiske kompetencer. Især de af vores medlemmer med en lidt mere ‘skæv’ kompetenceprofil – altså antropologer, etnologer, sociologer. Mange af dem bliver værdifulde, når man bygger bro mellem verdener og tankesæt, siger karriererådgiver Ginna Sørensen.

– Og som Anne Sofie Voss sagde: Man kan jo prøve at køre en mindre praktikperiode med designtænkning. Tage fat på et mindre udviklingsområde og se, hvor langt man kom. Som hun sagde i begyndelsen: Det handler om kreativ selvtillid. Vi akademikere skal kickstarte noget af vores mod.

– Det er lidt et los bagi til os, der ind i mellem kan være lidt tunge, traditionelle og langhårede, siger Ginna Sørensen.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00