Humanister og scient.er leaner i danske virksomheder

10. januar 2017

Humanister og samfundsfaglige scient.er som sociologer, antropologer er typisk rigtigt stærke på den kvalitative side og alt det, der har med mennesker og forandringsledelse at gøre. De har ofte en god fornemmelse for de værdiopfattelser og verdensbilleder, der er på spil mellem mennesker, og en stærk forståelse for systemiske sammenhænge.

Af Anders Juncker, Lean Manager i MA og cand.phil. i filosofi

Jobbet som leankonsulent kræver mange kompetencer, men de kan og vil blive udviklet undervejs, så det betyder ikke, at man skal kunne det hele fra starten. Kompetencer spænder bredt fra det meget kvantitative regnearbejde til de meget bløde kvalitative metoder.

I anden sammenhæng er der blevet peget på, at en af humanisternes svage punkter er, at de er vant til at arbejde med problemformuleringer og i mindre grad med løsninger. Når arbejdsområdet er lean, ja så er dette faktisk en styrke.

Lean er langt hen ad vejen en videnskabelig problematisering af processer og organisering. Leanarbejdet tager derfor udgangspunkt i en grundig analyse og beskrivelse af problemet. Lean ønsker ikke løsninger, der skaber her og nu-resultater. Med lean forsøger vi at eliminere de grundlæggende årsager til, at problemet opstår, så det aldrig kommer igen, fx ved hjælp af Root Cause Analysis.

Lean er således et opgør med den brandslukningskultur, som man ofte ser som konsekvens af virksomhedernes stræben efter det ene eller andet mål, hvor målet helliger midlet.

Virksomheder og organisationer er plaget af en besynderlig prioritering, hvor man ikke mener at have tid til at fjerne årsagerne til problemerne, men åbenbart har tid til at finde midlertidige løsninger og workarounds til de samme problemer gang på gang. Det kræver ikke blot tid, men også refleksion at udskifte de firkantede hjul med runde, og i den sammenhæng kan humanister noget helt særligt i forhold til fx økonomer og ingeniører.

Hvad kan humanister mangle?

Der, hvor humanister og i nogen grad scient.er typisk kommer til kort, er på det kvantitative område.

Virksomhedssproget på ledelsesplan er ofte meget fremmed for humanisten, især når vi kommer ind på det strategiske og økonomiske område. Her dukker ord og begreber op som Gross Profit, ROI, TUC eller Transaktionstrøms effektværdi.

Virksomhedens fagsprog kan også hurtigt blive en udfordring for humanisten eller scient.en. Er virksomheden fx en ingeniørtung produktion, så skal man som minimum have overordnet kendskab til begreber om maskiner, teknik og vedligehold, så man ikke er helt tabt, når fx emnet er OEE (Overall Equipment Efficiency) og årsager til maskinnedbrud.

En leankonsulent med en baggrund som humanist eller scient. har en større eller mindre opgave i at ”få læst” op på sproget, afhængig af virksomhedstypen og arbejdsområdet.
Statistik og kvantitative analyser, fx ved hjælp af Excel, er for mange også lidt af en udfordring. Leankonsulenten kommer ikke uden om cost-benefit-analyser og at udføre tidsmålinger og analysere taldata fra diverse systemer.

Hvordan får du job?

Jobmulighederne for folk med interesse for og kompetencer inden for lean er gode. Der opslås dagligt stillinger som konsulent inden for lean, procesoptimering og -effektivisering. Der er stillinger både hos de etablerede konsulenthuse som ekstern konsulent og hos virksomheder og organisationer, der søger interne konsulenter.

For at komme i betragtning til en stilling som leankonsulent på fuld tid kræves ofte, at man har praktisk erfaring i bagagen. Dog tilbyder større virksomheder også trainee-forløb for nyuddannede. Ind imellem ser man også de større konsulenthuse åbne muligheden for nyuddannede at komme ind som juniorkonsulent og blive oplært.

Her skal man ikke lade sig skræmme af, at de ofte søger nyuddannede med enten en økonomisk eller ingeniørmæssig baggrund. Dette er oftest blot et udtryk for, at virksomheden eller konsulenthuset ikke ved, hvad det er, en humanist kan.

Scient.er som fx sociologer og antropologer kan godt have en fordel her, da man inden for lean de senere år har anvendt netop denne gruppe til feltstudier i forskellige kundefokuserede projekter.

Det er sagt mange gange før, men det gør det ikke mindre rigtigt: For humanister og scient.er handler det om at få foden inden for.

Får man det i en virksomhed eller organisation, som arbejder med lean, så vil der især i de større virksomhed ofte opstå muligheder for at komme med på leanprojekter, som dermed bliver startskuddet på en karriere som leankonsulent. Og det er uden tvivl den vej, de fleste humanister og scient.er, der i dag har en leankarriere, er gået.

Skal jeg tage et kursus?

Der er bestemt muligheder for at tage et kursus eller en uddannelse i lean, men udbuddet er stort og ikke altid lige let at vurdere kvaliteten af. Mange tilbyder kurser med certificering. Hvis man ønsker papir på sin leankompetence kan en certificering være en god idé, men her skal man lige orientere sig med hensyn til, om det er udbyderens selvopfundne certificering eller en officielt anerkendt certificering, som fx Shiego Shingo.

I forbindelse med kurser og uddannelse er det derfor en god idé at tage kontakt med kursusudbyderen først, så man kan få en fornemmelse af, hvor seriøst kurset eller uddannelsen er, og om underviseren selv har praktisk erfaring med lean. Endnu bedre er det, hvis man har mulighed for at rådføre sig med en, der har praktisk erfaring med lean og som kender kursusmarkedet.

Sådan har lean udviklet sig i Danmark

I begyndelsen af 00’erne blev forretningsmodellen lean taget i brug i mange danske virksomheder. Det startede helt naturligt i produktionsvirksomhederne, hvor spildet i form af fx lagre, maskinnedbrud og defekte produkter, er lettere at få øje på end fx i de administrative processer.

Dog trængte lean sig efterhånden også ind administrationsprocesserne og igennem det seneste ti-år har både private virksomheder og offentlige institutioner tager forretningsmodellen til sig i forsøget på at effektivisere sit ressourceforbrug og forbedre flowet i deres serviceydelser.

Hvad laver man som leankonsulent?

Lean findes i mange afarter og versioner. Lige fra leankonsulenten som eksperten, der kommer med anbefalede løsninger og idéer, som kan optimere processerne – til leankonsulenten som læringskonsulent, hvis fokus er at lære organisationen selv at komme frem til de gode løsninger.

Arbejdsområdet er optimalt set hele organisationen, dvs. lige fra medarbejdernes metoder til direktionens strategi. Men der er bestemt også eksempler på en mere begrænset definition og brug af lean, hvor man plukker i leanværktøjskassen ud fra tanken om, at vi tager det, der passer til vores virksomhed.

Her bliver arbejdsområdet oftest på medarbejderniveau med henblik på at effektivisere tidsforbruget, hvorimod ledelsen ikke arbejder med lean. Denne form for lean light fører dog sjældent de store effekter med sig, men det betyder ikke, at man ikke kan få noget ud af at anvende lean på denne måde. Dog ser man ikke sjældent, at lean i denne version skrinlægges efter et år eller to grundet udeblevne resultater.

Når lean anvendes som virksomhedens forretningsmodel, der skal sikre, at kundeværdien bliver så høj som muligt med brug af færrest mulige ressourcer og uden at overbelaste ressourcerne, så har man som leankonsulent et meget alsidigt job.

Man har mange bolde i luften, og uforudsigelige og uforudsete elementer er konstant på spil. Det er med andre ord ikke et job for den, der trives med, at den ene dag ligner den anden.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00