Lasse B

Jobbet med det dårligste arbejdsmiljø

06. maj 2014

Jobbet med det dårligste arbejdsmiljø er hverken postbud, skraldemand eller lastbilchauffører. Det er jobbet som ”arbejdsløs”. Det viser alle undersøgelse, herunder også den trivselsundersøgelse DM har foretaget blandt sine ledige medlemmer.

Af Victor Harder, HR-Organisationskonsulent i bl.a. TrivselsLab, debattør og medforfatter til bogen Arbejdsløs – Verdens Hårdeste Job.

Tallene beskriver et så dårligt arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet ville lukke Beskæftigelsessystemet A/S, hvis det kunne. Derfor synes gennemgående reformer af beskæftigelsesindsatsen også på sin plads.

Det må overraske de fleste, at Carsten Koch udvalget lod  reformerne forblive i skuffen. På trods af sine mange tal og analyser er der ikke et eneste afsnit, der berører, hvilke psykosociale konsekvenser, det system man opretholder, har. Eller en eneste sætning, der berører det faktum, at man skal trives for at finde sin vej (tilbage) til arbejdsmarkedet.

Dem uden for arbejdsmarkedet bør ikke stille sig tilfredse med justeringer, der kun fjerner aktiviteter, der er så tydelig spild af tid og har så negativ indflydelse på selvværdet. Ambitionsniveauet for de kommende reformer burde være højere.

Når jobsøgningen kan anses som et arbejde, må aktørerne i feltet også betragtes som nogle, der har ansvar for at sikre et arbejdsmiljø, der fremmer og fastholder motivation, kreativitet, nysgerrighed og produktivitet.

Ved en arbejdsmiljødagsorden vil man i langt højere grad sætte de kompetencer, den jobsøgende har, i spil og erkende, at noget af det tabte skal genetableres. Eksempelvis:

  • Struktur, succeser og målsætninger
  • Identitet og meningsfuldhed
  • Kollegiale relationer og anerkendelse.

For nogle er tiden mellem jobs en 100 meter, for andre en maraton. Men mister man trivslen undervejs, bliver løbet nærmest umuligt at gennemføre.

Hvis man sørger for, at jobsøgende trives i deres arbejde for at komme i job, vil man foruden at skabe en god arbejdsdag også give de bedste forudsætninger for, at de kan holde fri med god samvittighed. Vi ved, at alt for mange først kan holde fri den dag, de igen kommer ind på arbejdsmarkedet. Og den kroniske dårlige samvittighed gør en – i forvejen svær tid – endnu sværere.

Forhåbentlig vil aktørerne og beslutningstagerne gentænke indsatsen yderligere og være mere proaktiv ift. at sikre gode arbejdsbetingelser for de, der hver dag arbejder stenhårdt for at komme tilbage til jobmarkedet.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00