Lasse B

Kaospilot Maja Quist

02. november 2011


Foto Stefan Kai Nielsen

Maja Quist, 27 år og kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune

Hvorfor Kaospilot?
Jeg har et ben i den akademiske verden med en bachelor i dansk sprog fra RUC og et ben i Kaospilotverdenen. Det valg var en nødvendighed, for jeg havde for meget krudt i røven til at forblive i, hvad jeg så som en analytisk afstand af virkeligheden. Bacheloren har givet mig både metode og en super refleksionskompetence, men jeg havde brug for at udfordre min handlekraft. Jeg brugte en stor del af min fritid på at producere teaterforestillinger, og det ville jeg faktisk gerne lære mere om: Hvordan fører man idéer ud i livet?

Hvad har du brugt uddannelsen til?
Lige nu er jeg ansat på Kultur Indre Nørrebro – en kommunal kulturenhed på Blågårds Plads. Her arbejder jeg med strategier for brugerinddragelse og kommunikation, udvikler kulturprojekter og har fx lige lavet vores første nyhedsbrev.

Hvilke kompetencer har du fået med dig fra uddannelsen?

  • Handlingskompetence: Hvordan får jeg løst denne situation på den mest konstruktive måde?
  • Tiltro til “det nye”: Mod og selvtillid kan man vel også kalde det.
  • Selvledelse: Vide hvor jeg står og hvad mine grænser er?
  • Organisationsdesign: Hvordan kan man lave strukturer, som er fleksible og befriende, omkring mennesker?
  • Facilitering og læring: Hvilke rammer og spørgsmål får andre mennesker til at reflektere og se nye perspektiver?
  • Metaperspektivet: At være i stand til at se situationer, at se sig selv udefra og se hvilke kulturelle systemer, man er en del af.


Hvor ser du dig selv om tre år?
Mit håb er at rokke ved den offentlige kultursektor, ligesom jeg gør netop nu, og det kommer nok til at tage lidt tid. Jeg har i hvert fald måttet erkende, at disse udviklingsprocesser er meget komplekse og derfor tidskrævende.  Jeg vil samtidig gerne have fingrene i nogle større kulturprojekter, noget som kan vise, at det offentlige også har et højt ambitionsniveau.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00