Karensdag: Måske trækkes du en dag i dine dagpenge

27. oktober 2017

Fra og med oktoberudbetalingen bliver landets dagpengemodtagere ramt af en forringelse, der følger af dagpengereformen: Den såkaldte karensdag.

Politikerne har besluttet, at de ledige – for hver fire måneder, de er ledige og ikke har haft lønarbejde i mere end 148 timer (fuldtidsforsikrede)/97 timer (deltidsforsikrede) – skal trækkes én dag i deres dagpenge. Reformen trådte i kraft den 1. juli, og derfor får karensdagen effekt for første gang med oktoberudbetalingen.

Se om det rammer dig
MA’s ledige medlemmer modtager deres udbetalingsspecifikation mandag den 30. oktober (en dag før udbetalingen på Nemkonto). Her vil karensdagen optræde for de berørte medlemmer – som et minus på op til 849 kr. i bruttoudbetalingen (860 kr. fra 1.1.2018) – se nedenfor. Det præcise beløb – en dags dagpenge – afhænger af din dagpengesats.

Vær i øvrigt opmærksom på denne samlede vejledning til at forstå udbetalingsspecifikationen.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00