Lasse B

Ledighedsstress forlænger vejen til nyt job

19. januar 2016

Hver anden ledig slås med stress, og det kan forlænge deres ledighedsperiode. Eksperter mener, at det er et alvorligt og overset problem, som de ledige burde få hjælp til at tackle. Men kun få a-kasser har taget udfordringen op.

Af Julie Bundgaard, cand.scient.soc. og i gang med videreuddannelse som fagjournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

De godt 120.000 ledige i dagens Danmark kæmper ikke kun om de ledige jobs. Mange af dem kæmper også med stress.

I den seneste undersøgelse lavet af Min A-kasse i oktober 2015 svarer sammenlagt 51 procent, at de i høj eller nogen grad føler sig mere stresset, fordi de er ledige. Dermed bliver stress endnu en barriere, de skal overvinde, før de lander i et nyt job.

”Stress kan helt klart forlænge ledighedsperioden. Stress påvirker selvværdet, og det gør det svært at skrive motiverede ansøgninger eller sælge dig selv til en jobsamtale,” siger Helle Alsted, der er ekspert i ledighedsstress og forfatter til bogen ’Ledig uden stress’.

De ledige er de mest stressede

Ifølge en folkesundhedsundersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen i 2013 er det mere stressende at være ledig end at være i arbejde. Otteogtyve procent af de arbejdsløse svarede, at de har et højt stressniveau mod seksten procent af dem, der er i job.

”Selvom talrige undersøgelser viser, at mange ledige føler sig stressede, bliver det alligevel ikke rigtig anerkendt af samfundet som et stort problem”, siger stressekspert Helle Alsted. Det skyldes, at mange tror, at stress kun opstår, hvis du har for mange opgaver og for lidt tid. Derfor lyder betegnelsen ledighedsstress som et paradoks i manges ører.

Men stress kan både skyldes for højt og for lavt et aktivitetsniveau, ifølge Helle Alsted. Det kan være lige så stressende, at ens ressourcer i form af tid eller kompetencer ikke bliver brugt, som at de bliver brugt i for høj grad. Begge dele overbelaster nervesystemet, og det er definitionen på stress.

Egne tanker stresser mest

Lene Vittrup er karriererådgiver hos Magistrenes A-kasse og kognitiv psykoterapeut. Hun har rådgivet ledige i femten år og møder mange med typiske tegn på stress. De græder nemt, er trætte, har svært ved at huske, træffe en beslutning eller koncentrere sig.

Som kognitiv psykoterapeut tager Lene Vittrup udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellem tanker, følelser, krop og handling.

”Hvordan vi reagerer på en given situation afhænger af, hvordan vi vurderer den. Så det er ikke stressfaktorerne i sig selv, men hvordan du oplever dem og håndterer dem, der afgør, om de leder til stress,” siger Lene Vittrup.

Dermed er det en udbredt misforståelse, at det kun er de udefrakommende krav, der stresser de ledige, som for eksempel kravet om at søge to jobs om ugen.

”Du er din egen største fjende i den her proces. Dine egne krav til dig selv, og tanker om din situation medvirker til at begrænse og fastlåse dig,” forklarer Lene Vittrup.

Det er netop også forklaringen på, hvorfor nogen ledige bukker under med stress allerede efter tre ugers ledighed, mens andre kan være ledige i et år uden at blive stressede.

Et dyrt problem

Ledighedsstress koster ikke kun dyrt for den enkelte, men også for samfundet. Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen vokser udgifterne til offentlig forsørgelse, hvis de ledige bliver hængende i systemet. Samtidig lider samfundet et produktionstab, fordi der er arbejde, der ikke bliver udført, så længe disse personer står udenfor arbejdsmarkedet.

Det betyder reelt, at samfundet går glip af en række indtægter og dermed bliver fattigere. Per Kongshøj Madsen tøver derfor ikke med at kalde det ”dyrt”, når han skal gøre regningen op.

Finansministeriet har regnet på, præcis hvor dyrt det er. Regningen lyder på godt 330.000 kroner per ledig om året i tabte skatteindtægter og udgifter til dagpenge, hvis en gennemsnitlig produktionsmedarbejder med en årlig løn på 420.000 kroner mister arbejdet.

Kurser i ledighedsstress kan hjælpe

Det er oplagt, at a-kasserne medvirker til at forebygge og håndtere ledighedsstress, fordi a-kasserne i forvejen vejleder de ledige og medlemmerne føler sig trygge her, vurderer både Helle Alsted og Per Kongshøj Madsen.

En gennemgang af landets femogtyve a-kassers hjemmesider viser, at de fleste a-kasser har fokus på de lediges trivsel. De udbyder kurser i alt fra work-life balance til mindfulness. Men tre a-kasser tager direkte livtag med problemet og tilbyder målrettede kurser i forebyggelse eller håndtering af ledighedsstress. Det er Magistrenes A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog og Lærernes A-kasse.

ledighedsstress_akasser

Kun tre ud af femogtyve a-kasser tilbyder deres medlemmer et kursus i forebyggelse og håndtering af ledighedsstress, viser en gennemgang af femogtyve a-kassers hjemmeside. Grafik: Julie Bundgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

I Magistrenes A-kasse hedder kurset ”Styr uden om ledighedsstress.” De ser kurset som en investering i at gøre de ledige jobparate og undgå, at de bliver for hårdt ramt af stress.

”Vi gør det her, fordi det er et redskab som alle andre. Ligesom vi lærer de ledige, hvordan de laver ansøgninger, lærer vi dem også, hvordan de kan styre uden om ledighedsstress,” siger Lene Vittrup fra Magistrenes A-kasse.

Den slags kurser kan være meget hjælpsomme ifølge privatpraktiserende psykolog Marianne Heinild, der har arbejdet med stressbehandling i 30 år.

”En af de ting, der kan hjælpe de stressede, er en almengørelse. At få at vide du ikke er alene, men at du er normal, og at andre ledige har de samme reaktioner,” siger hun.

For når mange ledige samtidig er ensomme, er der nemlig en fare for, at den enkelte tror at, det er ham, der er noget galt med, og det gør det kun værre.

Hos to af landets største a-kasser, HK og Akademikernes, støder de også jævnligt på ledige med stressproblemer i deres rådgivning, men de har ingen kurser i ledighedsstress. I HK kan ledige i stedet tilmelde sig et kursus i stresshåndtering, som er for alle medlemmer uanset jobstatus, fordi kurset udbydes via fagforeningen HK.

”Stress er stress, og det er de samme redskaber, du har brug for, uanset om du er i arbejde eller ej,” siger jobformidler i HK, Jens Christian Olsen.

Psykolog Marianne Heinild er enig i, at der teoretisk ikke er nogen forskel på arbejdsstress og ledighedsstress. Men hun understreger, at effekten af kurset ville være større, hvis det var målrettet de ledige, og hvis de var sammen med ligesindede frem for folk i arbejde.

I Akademikernes tilbyder de kurser målrettet ledige i blandt andet mindfulness og positiv psykologi, da de mener, det giver de ledige mest værdi.

”Vi har ikke fravalgt kurser i ledighedsstress, men har valgt at satse på andre kurser, som adresserer samme problematik,” siger regionschef i Akademikernes, Kim Voss Jensen.

Marianne Heinild tvivler på, at Akademikernes tilbud forebygger eller afhjælper ledighedsstress. Hun anerkender, at mindfulness kan hjælpe nogen, fordi det hjælper med at håndtere tankemylder, som er et klassisk tegn på stress. Men det ændrer ikke de negative tanker om dig selv eller din livssituation og ændrer dermed heller ikke det mønster, der fastholder dig i stress. Og positiv psykologi hjælper slet ikke.

”Man risikerer, at det får den stikmodsatte effekt: At de tænker endnu dårligere om sig selv, når de opdager, at de er ude af stand til at tænke positivt,” siger Marianne Heinild.

Symptombehandling eller overlevelse

Stressforsker og lektor ved Aalborg Universitet, Einar B. Baldursson, mener, at ledighedsstresskurser er symptombehandling.

”Jeg siger ikke, at de ikke virker, men det vil kun ændre små detaljer. Det svarer til at tage smertestillende medicin mod muskelskader. Det er ledighedssystemet, der burde laves om,” siger Einar B. Baldursson.

Psykolog Marianne Heinild er grundlæggende enig, men synes alligevel kurserne er et skridt i den rigtige retning.

”Det hjælper jo ikke umiddelbart de ledige at sige, at det er ledighedssystemet, der burde blive lavet om, for det har lange udsigter,” siger hun og fortsætter:

”Kurserne er nødvendige, fordi de kan hjælpe med at ændre deres opfattelse af sig selv og deres situation og dermed til at overleve her og nu,” siger Marianne Heinild.

Stressekspert Helle Alsted mener også, at kurserne kan medvirke til at hjælpe de ledige.

”De, der tager kurserne, er klart bedre rustet i forhold til at klare sig godt gennem ledighedsperioden, end de der ikke gør,” siger hun.

Lene Vittrup, der er ansvarlig for kurserne Styr uden om ledighedsstress i MA, er heller ikke i tvivl om kursernes værdi. Kursusevalueringerne viser nemlig, at deltagerne i høj grad mener, der er behov for kurset.

”Jeg har flere eksempler på deltagere, der skriver, at ledighedsstress er en meget vigtig side af jobsøgningen, som ikke må overses,” siger hun og tilføjer:

”Så jeg er glad for, at vi har taget livtag med problemet i MA og tilbyder hjælp og støtte til de ledige, der har brug for det.”

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00