Lasse B

Magister i maskinrummet

22. juni 2011

Karina Faber er kvinde. Hun er magister. Oven i købet med en fortid i de ”bløde”, humanistiske fag. Hendes hverdag er hård metal og sorte tal på bundlinjen i en mindre maskinvirksomhed. Hvad laver hun dog dér? Og kan det virkelig passe, at hun er glad for sit job?

Af Christian Mohr Boisen, freelancejournalist

Karina Faber er ven med Johannes V. Jensen, Klaus Rifbjerg og de postmoderne teoretikere. Hun kan gøre rede for de bærende strukturer i dansk grammatik og de største græske tragedier. Men det er hendes chef og kolleger i Elkær Maskiner faktisk lidt ligeglade med. De er bare glade for, at hendes ansættelse har betydet øget omsætning i millionklassen.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Karina Faber skulle sidde i et firma, der primært udvikler og producerer maskiner til vedligeholdelse af hegn, hække og grønne områder.

I lang tid var sigtekornet låst på en fremtid som gymnasielærer. Karina Faber var tæt på at have den klassiske profil – cand.mag. i dansk og oldtidskundskab. Men efterhånden som studieafslutningen nærmede sig, begyndte hun at overveje, hvilke alternativer magistre egentlig har.

”Jeg tænkte, at det kunne være en god idé at udvide søgefeltet og ikke lade sine muligheder på arbejdsmarkedet begrænse til én kategori,” siger Karina Faber.

Hun fik mulighed for at supplere sin uddannelse med et sidefag i virksomhedskommunikation, og undervejs i forløbet fik hun via sit netværk kontakt til Elkær Maskiner, hvor hun lavede pressemeddelelser og andre meget konkrete opgaver. Det gjorde hun så godt, at virksomheden tilbød hende ansættelse, da hun dimitterede i 2006. Karina Faber takkede imidlertid nej, fordi hun fik projektansættelse på Syddansk Universitet, hvorefter det lå i kortene, at hun skulle fortsætte i en ph.d.-ansættelse.

”Jeg havde det bare sådan, at jeg kunne mærke, at der var noget, jeg hellere ville. Og jeg var så heldig, at Elkær Maskiner igen tilbød mig ansættelse. Jeg sagde ja og begyndte med det samme,” siger Karina Faber.

Hvad ved en magister om rotorfræsere?
Det er tre år siden nu, og hverken Karina Faber eller hendes fem kollegaer har kigget tilbage siden. Faktisk har de klaret sig igennem afmatningen på det danske marked ved at øge eksportandelen til mindre kriseramte markeder, fx i New Zealand. I denne sammenhæng har Karina Fabers tysk-, engelsk- og franskkundskaber hjulpet i en kultur, der ikke har tradition for det sproglige. I det hele taget har magisterens ”bløde” evner boostet virksomheden på flere måder.

”I starten skulle jeg da lige sætte mig ind i en helt ny verden. Hvad er forskellen på en kraftoverføringsaksel og en kilerem? Men det handlede især meget om, at jeg kiggede, lidt oppefra, på, hvilke løsninger, der egner sig til de enkelte problemstillinger. Jeg har sat nogle ting i system i virksomheden, og sørger fx for at der bliver bestilt, modtaget og booket elektronisk og står for virksomhedens kommunikation udadtil, fra mails til annoncering,” siger Karina Faber.

Hun har også søsat større projekter, såsom en ny hjemmeside fra bunden, annoncering via sociale medier og skal – blandt utallige andre og meget forskelligartede opgaver – i gang med produktion af infomateriale på dvd.

”Det er ikke områder, jeg ved eller har vidst noget om på forhånd, men så finder jeg ud af det,” siger magisteren.

Der er jo ikke kun forskel på en kraftoverføringsaksel og en kilerem. Der er vel også forskel på at være akademiker og på at være en mindre, salgsorienteret og pragmatisk virksomhed.

”Ja, der er stor forskel, men det kan være en fordel. Og det er ikke en kløft, vi prøver at skjule på min arbejdsplads. Tværtimod. Vi er meget bevidste om, at vi er forskellige og har forskellige tilgang til opgaverne. Min chef er vant til at handle her og nu, og det kan være en fordel. Jeg er så den, der nogle gange hænger lidt i bremsen og ser på, hvordan den langsigtede strategi skal se ud. Hvordan vil vi gerne have at noget skal se ud næste år, eller året efter. Det er til fælles glæde, at vi er forskellige,” siger Karina Faber.

Hun kan se andre fordele ved at være i en mindre virksomhed.

Fra udebane til hjemmebane – Karina Fabers fem gode råd om at være højtuddannet i en utraditionel jobfunktion1. I begyndelsen bliver man kastet ud på dybt vand nogle gange. Det skal man ikke tage alt for tungt.2. Når man får stillet en svær, tilsyneladende umulig opgave skal man turde sige: ”Jeg ved ikke en bjælde om det, men jeg vil prøve at sætte mig ind i, hvordan vi kan løse opgaven.”3. Som magister og akademiker skal man stole på, at man har nogle kvalifikationer, som virksomheden kan trække på.4. Der er ofte en kløft og en kulturforskel mellem den akademiske verden og en meget konkret, pragmatisk erhvervsvirksomhed. Men forskellen kan vendes til en fordel.5. Man skal følge sit hjerte.

”På min arbejdsplads er alle involveret i processerne fra idé til beslutning. Smedene på værkstedet giver deres input, jeg kommer med mit bud. Vi taler om det over frokosten, og alle kan bidrage til virksomhedens liv. Det er en stor tilfredsstillelse,” siger Karina Faber.

Hun må videre i sin travle hverdag. Indbakken skal besvares, på flere sprog, hjemmesiden opdateres. Der er også en messe, der skal forberedes. Og så skal hun lige skrive en pressemeddelelse til forskellige medier. Magisteren er i maskinrummet.

» » Læs mere om videnpilotordningen

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00