Lasse B

Magistre med mange muligheder

27. oktober 2014

MA har holdt 40 års jubilæum, og i København holdt Jakob Lange festtalen om magisterkompetencer før og nu. MA-Nyt opfordrede en studerende til at reflektere over den.

Af Cecilie Goll Knudsen, stud.mag. i historie på Københavns Universitet

Der stilles mange krav til os studerende i dag. Vi skal have gode karakterer, det rigtige studiejob og gerne nå både på udveksling og i praktik, alt imens vi gennemfører vores studier på normeret tid og udvikler den sociale identitet, som skal forme resten af vores voksenliv.

Fire ud af fem har tilmed følt sig stressede i løbet af deres studietid. Er vi en generation af curlingbørn med forkælede forventninger til en evigt fejet sti, eller er presset efterhånden blevet for stort? 

Det er et mirakel at få folk til at beskæftige sig med noget andet end det, de er uddannede til!

Således lød budskabet til Jakob Lange, da han i 1979 blev formand for Magistrenes A-kasse. På tærsklen til fattigfirserne med kartoffelkur og skyhøj arbejdsløshed var arbejdsmarkedsmobilitet et fremmedord for de fleste magistre. Dengang blev man enten gymnasielærer eller forsker. Siden skulle selv samme mobilitet blive et grundvilkår for magistre.

Er jeg endnu en ubrugelig humanist?

Da jeg startede på historiestudiet for lidt over fire år siden, havde jeg ingen ide om, hvad jeg ville beskæftige mig med efter endt uddannelse. Som en del af vores introforløb blev vi præsenteret for historikere, der arbejdede med alt fra nødhjælp til arkivarbejde. Gjorde det mig klogere på, i hvilken retning jeg ville gå? Tværtimod!

De mange muligheder gjorde mig derimod bange for at træffe beslutninger. Tænk nu, hvis mit valg kom til at lukke døre for mig? Tænk, hvis mit eneste bidrag efter en årrække på universitetet blot var at hælde vand på mediemøllen om den ‘ubrugelige humanist’?

Spørgsmålene tårnede sig op hos den dengang tyveårige universitetsstuderende, og forvirringen kom i vid udstrækning til at forme min bacheloruddannelse.

Jeg besluttede mig for at lave en masse frivilligt arbejde, var aktiv i mit studiemiljø, havde skiftende studiejobs og forsøgte samtidig at følge nogenlunde med på studiet.

Resultatet blev et bachelorbevis med mediankarakteren 7,7 og et nogenlunde alsidigt cv.

Jeg havde holdt de fleste muligheder åbne og klaret mig hæderligt, men når jeg til familiefødselsdage blev spurgt, hvad jeg så kunne bruge min bachelortitel til, blev der stille.

Jeg kunne jo ikke prale med at være professionsuddannet, for det var jeg ikke. Ej heller kunne jeg prale med at være halvvejs gennem lægestudiet. Jeg kunne fortælle om min specialisering i samtidshistorie, og at jeg havde lært en masse metode. Tre år på studiet, og jeg kunne stadig ikke sige helt klart, hvad det jeg havde lært kunne bruges til.

Kan jeg andet end historiebevidsthed og dansk politik efter 1970?

Det endte faktisk med at være en tidligere chef, der fik mig på sporet af min faglighed og som lærte mig at italesætte mine særegne akademiske kompetencer. Lyset gik op for mig, da hun havde stillet mig en opgave, der snildt kunne besvares i et Excel-ark. Excel-arket suppleret af to sider med metodiske overvejelser over, hvorfor den givne fremgangsmåde var problematisk, og hvordan man i stedet kunne gå til opgaven.

Når jeg i løbet af min bachelor blevet bedt om at italesætte mine kompetencer, blev det ofte en lang og tøvende mumlen om historiebevidsthed og noget med dansk politik efter 1970.

Langsomt er det dog gået op for mig, at min uddannelse har lært mig mere end det. Min uddannelse har givet mig en kritisk sans, som jeg både bruger i kernefaglige sammenhænge, men også på hverdagsproblematikker. Jeg får ikke en beskyttet titel, til gengæld er jeg klædt godt på til at begå mig i skiftende miljøer.

Forsinket studietid til styrkelse af fagligheden

Jeg er glad for, at jeg i løbet af mine studietid, har haft mulighed for at dygtiggøre mig både på og udenfor mit studium. Det har gjort mig i stand til at omsætte teori til praksis og at tænke i nye baner. Jeg er blevet forsinket undervejs i min uddannelse, fordi jeg har tilladt mig at stoppe op og træffe nogle rationelle valg. Alt sammen har det bestyrket min faglighed.

Derfor falder det mig også for brystet, når politikere tror, at fremdriftsreformer og dimensioneringsplaner er vejen til højere beskæftigelse. Magistre har over den seneste årrække vist sig i stand til at skabe massevis af nye arbejdspladser. Men det tager tid at tænke i nye baner, så min klare opfordring til politikerne er ikke blot at kigge på dimittendledighedstallene, når de gennem reformer afgør min og mine medstuderendes fremtid.

Magistre vil fremtiden – vil I?

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00