Lasse B

Mangler du et kvalificerende studiejob?

28. november 2014

Bliv studenterkonsulent for MA og DM på Roskilde Universitet

Udbyg dit service- og salgsgen, træn din formidlingsevne og hjælp dine medstuderende med at kvalificere deres egen karriere og vælge den rigtige a-kasse og fagforening.

MA (Magistrenes A-kasse) og DM (Dansk Magisterforening) søger en studenterkonsulent til vores team på RUC. Din hovedopgave bliver at synliggøre MA og DM på RUC. Du får rig mulighed for
sparring på dine idéer af dygtige konsulenter i MA og DM og efterfølgende omsætte initiativerne til handling sammen med et team af studenterkonsulenter.

Jobbet stiller store krav til selvstændighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Du skal søge jobbet, hvis du har lyst til at få erfaring med blandt andet:

  • Medlemshvervning – direkte kontakt med de studerende ved informationsstande, oplæg og deltagelse i studiestarts- og karrieremesser
  • Magisterarbejdsmarkedet, karriereplanlægning og at give feedback på ansøgninger og cv
  • Administration – møder, tilrettelæggelse af arrangementer, bestilling af materialer
  • Strategisk samarbejde – med aktører på RUC og eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et team med ca. 25 andre dygtige studerende over hele landet.

Hvad forventer vi af dig?

Du er et energibundt, der ikke er bange for at tage fat. Du elsker at tale med dine medstuderende og er rigtig god til at sælge et budskab. Du er ansvarlig og god til at strukturere din tid. Du er minimum startet på 2. år. Du kan selvfølgelig se vigtigheden af at være medlem af en fagforening og en a-kasse.

Hvad gør du?

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, etnisk tilhørsforhold og religion til at søge.

Ansøgningsfristen er torsdag 11. december kl. 10. Ansættelsessamtalerne holdes mandag den 15. december.

Mail din ansøgning og dit cv til jobansoeg@ma-kasse.dk med emnet: “Studenterkonsulent – RUC”.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler

Arbejdstiden er i gennemsnit 10 timer om ugen. I nogle perioder har vi meget travlt, men der er mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det tager hensyn til dit studium. Lønnen er 142,64 kroner pr. time. Tiltrædelse start januar.

Spørg nærmere ind til jobbet ved at kontakte karriererådgiver Stine Hamburger på telefon 30 51 54 23 eller læs mere om os og vores arrangementer på candportalen.dk.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00