Der var også en stol til mig

07. december 2016

Vores medlem er cand.pæd.er og vil gerne være anonym, men det bliver historien ikke ringere af. Læs her, hvordan man kan skabe sit eget job.

“Jeg har en baggrund som folkeskolelærer og har nu taget kandidatuddannelse i didaktik materiel kultur, ja, rimelig fluffy titel, men det viste sig at være det helt rigtige for mig.

Jeg var til åbent hus på Danmarks Pædagogiske Universitet og anede ikke, at uddannelsen fandtes.

Igennem mit studie har jeg mødt en masse spændende mennesker, jeg har brugt min erfaring som lærer og har bygget videre med teorier og analyser og en masse casearbejde ude i felten. Her har jeg også mødt en masse spændende mennesker.

Jobbet skulle da nok komme

Jeg havde en vision om, at jeg i løbet af studiet ville finde ud af, hvad uddannelsen skulle føre til og var helt sikker på, at mit speciale skulle målrette mig til min fremtidige karriere et eller andet rigtig smart sted.

Dette skete bare ikke.

Da jeg nåede til specialet, valgte jeg, igen, at skrive efter mine interesser og faglige præferencer fremfor at tænke på job. Jeg skrev om koblingen imellem rum, materialitet, fysisk indretning, pædagogik og didaktik.

Den dag i dag er jeg utrolig glad for at jeg gjorde dette.

Antiklimakset kom et stykke tid efter, jeg havde afleveret mit speciale, fået en super flot karakter, havde haft sidste vagt på mit studiejob. Bum. Slut. Og hvad så? Jeg havde virkelig ingen idé.

Jeg kunne selvfølgelig blive folkeskolelærer igen. Det vidste jeg jo, at jeg kunne finde ud af, men baggrunden for at tage den her kandidatuddannelse var netop at prøve noget helt andet end undervisning.

Jobjagten gav ikke pote

Jeg brugte et par måneder på at søge diverse AC-stillinger, kulturformidlerstillinger, bibliotekarstillinger og lignende med håb om, at min erfaring med administrative sager i mit studiejob og min lærerbaggrund måske kunne bane vejen.

Jeg passede bare aldrig lige ind i en specifik stilling. Jeg forsøgte også at komme ind imellem arkitekter og kommuner i skolebyggeprocessen, men arkitekterne havde alle sammen fire fem arkitektstuderende, som arbejdede gratis for dem, og kommunerne havde nogen med en hel masse erfaring.

Både igennem mit studie og i min jobsøgning har jeg talt med en helt masse mennesker og har benyttet mig af at ringe op og tale med stedets ledere. Flere har vist stor interesse for min uddannelse, som meget få har hørt om, men jeg har bare aldrig rigtig helt kunne passe ind.

Jeg har ofte hørt sætningen: ”Det lyder interessant, lad mig lige få dit cv og nummer, så kontakter vi dig, hvis vi kunne få brug for dine kompetencer.”

Men en fuldtidsstilling og et reelt job, det blev det ikke sådan lige til.

Hvad er det, jeg kan?

Jeg brugte lang tid på at gruble over mit speciale og min uddannelse: Hvad er det lige at jeg kan? Hvilken funktion har min viden? Hvem kunne bruge min viden, hvordan og hvorfor?

Som en del af mit speciale lavede jeg feltarbejde på nogle folkeskoler og analyserede på mange forskellige materielle og indretningsmæssige faktorer i forhold til læring.

På én af skolerne indgik en helt almindelig stol i min analyse. I mit feltstudie havde jeg noteret stolens producent og havde også gjort mig en del research på tankerne bag denne stols design.

En direktør fik et opkald

En dag fik jeg den idé, at sådan en skolemøbelvirksomhed da godt bruge sådan en som mig. Jeg havde jo netop analyseret på bl.a. møblernes indvirkning på undervisningen og på elevernes læring. Jeg researchede igen på virksomheden og så nogle YouTube-videoer, hvor direktøren fortalte om virksomhedens visioner.

Jeg kunne se, at min viden og mit speciale ville gavne den her virksomhed og ringede direktøren op. Jeg fortalte ham kort om min uddannelse og mit speciale. Han var lidt kort for hovedet og spurgte: ”Og hvad kan jeg så bruge det til?”

Jeg fortalte, om de tanker jeg havde omkring indretningen af skolerum og læringsrum, og han lød begejstret.

Samtalen var kort, han spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme til jobsamtale. Jeg takkede temmelig paf, jo tak.

Jeg skabte mit eget job

Før jeg vidste af det, sad jeg til jobsamtale med direktøren, salgschefen og et par medarbejdere. Jeg fortalte om mine idéer og mit speciale. Stemningen var god, den var rigtig god.

Da jeg tog derfra, syntes jeg måske, at stemingen havde været for god til at være sand. Så jeg var ret sikker på, at det var indbildning. Jeg blev dog ringet op 14 dage senere.

De var enormt begejstrede og havde strikket en stilling sammen, som de ikke havde haft før, for min viden var nemlig helt unik og utrolig vigtig for dem.

Jeg har endnu ikke fået en titel, men jeg skal ud på skoler og lave indretningsforslag. Jeg skal også lave analyser af virksomhedens møbler og ja, jeg håber, at jeg igennem mit nye job kan være med til at inspirere måden, vi tænker og indretter skole og undervisning på i fremtiden.

Jeg er dybt taknemmelig og glæder mig til en karriere midt imellem og lige der, hvor min viden og min baggrund giver mening.”

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00