Opholdskravet: Overblik over udlandskonsekvenser

09. februar 2018

Den 6. februar blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en ny skatteaftale. Aftalen indebærer blandt andet, at det opholdskrav, man kender fra kontanthjælpssystemet, også skal gælde for retten til dagpenge (kort afsnit på side 8-9 i aftalen).

Opholdskravet: A-kassemedlemmer skal – når aftalen er fuldt indfaset – have opholdt sig i riget (=Danmark, Grønland og Færøerne) eller et andet EU/EØS-land (=EU + Norge, Island og Liechtenstein) i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til dagpenge.

Magistrenes A-kasse – og heldigvis mange andre – tager voldsomt afstand fra aftalen, så forhåbentlig politikerne besinder sig og justerer aftalepunktet, inden det bliver udmøntet i konkrete love. Aftalen blev til et høringsforslag i juli; forslaget var i høring indtil den 13. august. LO-FTF, Akademikerne (AC) og Danske A-kasser har i deres høringssvar taget markant afstand fra høringsforslaget.

Den 3. oktober 2018, dagen efter Folketingets åbning, blev lovforslaget fremsat – den væsentligste ændringer i forhold til høringsforslaget fremgår nedenfor. Nu følger 1. (den 23. oktober), 2. og 3. behandling af forslaget – processen kan følges her på Folketingets hjemmeside. 

Kom gerne tilbage til denne side, for vi vil opdatere den efterhånden, som vi får ny viden (seneste opdatering: 14. oktober 2018). Danske A-kasser har også publiceret en overbliksside.

Nye elementer i lovforslaget sammenholdt med høringsforslaget
  • a-kasserne kan udbetale dagpenge i 6 måneder, mens de indhenter dokumentation for medlemmets udlandsophold. Hvad der skal ske efter de 6 måneder, står der ikke noget om. Heri ligger, at alle dagpengeudbetalinger stopper, indtil der så foreligger dokumentation. Hvad så, hvis den aldrig kommer, fx fordi andre lande ikke ligger inde med dokumentation 8 år tilbage? Ja, så må det formodes at disse medlemmer mister deres dagpenge.
  • man har nu anerkendt, at det flytter noget på økonomien i forslaget, at medlemmer selvsagt melder sig ud, når de ikke længere er forsikrede. 20.350 medlemmer skønner man beregningsteknisk vil melde sig ud. Det giver fuldt indfaset en en manglende indtægt (mistet statsbidrag fra medlemmernes kontingent) på 83,9 mio.kr. årligt. Ud af de 200 mio.kr. som regeringen og DF i februar sagde, de ville spare på grund af initiativet …
  • og sidst men ikke mindst: Man har nu pludselig valgt at begrunde forslaget anderledes. Tidligere blev opholdskravet primært begrundet med, at det skulle finansiere en skatteaftale. Nu begrundes det primært med, at man skal vise lang tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Hvornår gælder de nye opholdskravsregler?

Fra den 1. januar 2019. Opholdskravet indfases dog gradvist frem til fuld effekt i 2021:

  • 2019: Opholdskrav på 5 ud af 8 år
  • 2020: Opholdskrav på 6 ud af 8 år
  • 2021: Opholdskrav på 7 ud af 8 år

Eksempel: 
De seneste 15 måneder har Louise arbejdet i Kenya for en lokal arbejdsgiver. Hvis Louise kommer hjem til Danmark i 2019 og har brug for at komme på dagpenge, kan dette godt lade sig gøre, for der er som bekendt en indfasningsperiode på opholdskravet, og det betyder, at hun på det tidspunkt blot skal have opholdt sig i Danmark i 5 ud af de seneste 8 år. Og det krav vil hun opfylde.

Men melder hun sig ledig efter 2021 og skal indplaceres på ny i dagpengesystemet, så lyder kravet, at hun skal have opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Og det har hun ikke, og hun kan derfor på det tidspunkt ikke få dagpenge.

Eksemplet viser, at medlemmer som Louise kan føle sig tvunget hjem fra udlandet for ikke at blive ramt på den korte bane – og selv, hvis hun rejser hjem, vil det få konsekvenser på den lange bane.

Hvad hvis jeg bliver udstationeret af en dansk virksomhed eller offentlig myndighed i et land uden for EU/EØS?

Så rammes du ikke.

Hvad hvis jeg er ansat eller bliver ansat i en virksomhed eller offentlig myndighed uden for EU/EØS – i Kina fx?

Så kan du potentielt blive ramt.

Et eksempel mere:
Lad os forestille os, at du arbejder i Beijing i dag for en lokal arbejdsgiver; du er altså ikke udstationeret af en dansk virksomhed. Du vender hjem til Danmark den 1. januar 2021 (hvor reglerne om opholdskravet er fuldt indfaset), men har ikke lige et job på hånden. I den situation kan du ikke få dagpenge. Fra den 1. januar 2021 skal du have opholdt dig i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år for at få dagpenge – og det har du ikke. Fra den 1. januar 2021 skal du bare have været uden for EU/EØS i 1 år og én dag sammenlagt inden for de seneste 8 år for at miste din dagpengeret. Og du får først dagpengeretten tilbage, når du efter hjemkomsten har opholdt dig 7 år i Danmark.

Hvad hvis jeg ferierer uden for EU/EØS?

Ferie har ingen betydning – så længe man stadig har sin bopæl i Danmark. Det er som udgangspunkt alene bopælsregistreringen i CPR-registret, man lægger til grund. Men opholder man sig i udlandet i mere end 6 måneder, er man som udgangspunkt forpligtet til at registrere sig fraflyttet.

Hvad hvis jeg studerer i udlandet?

Så rammes du ikke.

Hvad hvis jeg forsker uden for EU/EØS?

I forhold til den oprindelige aftale så rammes denne gruppe ikke – de er blevet undtaget i lovforslaget.

Hvad hvis jeg er ægtefælle eller barn med/af en person, som bliver ramt af de nye regler?

Så rammes du også jf. lovforslaget.

Hvad hvis jeg er ægtefælle eller barn med/af en person, som bliver undtaget i de nye regler?

Så undtages du også jf. lovforslaget.

Hvad med Storbritannien og Brexit?

Storbritannien skal efter planen forlade EU den 29. marts 2019, men det kan jo blive forsinket. Hvordan Storbritannien skal opfattes i forhold til dagpengelovgivningen, ved vi ikke noget om. Vi informerer, når vi ved noget. 

Hvornår ved vi, hvordan reglerne ender med at se ud?

Vi håber som sagt, at politikerne besinder sig og justerer lovforslaget en hel del frem mod lovgivning. Lovforslaget skal behandles tre gange i Folketinget. Det førstebehandles den 23. oktober. Vi orienterer på denne side, når vi ved mere. Så vent venligst en omgang med at ringe og skrive til os for mere information. Det sidste, vi kender, er lovforslaget (se ovenfor).

Hvad er MA’s holdning til de nye regler?

Med lovforslaget i sin nuværende form lukker Danmark sig mere om sig selv, fordi vores kloge og nysgerrige hoveder vil værge sig ved at arbejde i fx Asien og Nordamerika – for de risikerer jo at blive økonomisk straffet, når de vender hjem og måske i en periode ikke har et job. De risikerer at skulle vente 7 år, før de igen har ret til dagpenge. Danmark har brug for, at danskere henter inspiration, ideer og viden fra mange steder for vores allesammens velfærds skyld – også fra lande uden for Europa; det får vi mindre af, som aftalen ser ud nu. Vi håber virkelig, at politikerne luger ud i disse alvorlige bivirkninger, før aftalen udmøntes i lovgivning. Tænk større, som vi siger.

Du kan hjælpe med DIT eksempel – skriv til MA!

Vi er meget interesseret i at høre fra de af jer, der tror eller ved, I bliver ramt af opholdskravet. Sammen med de øvrige a-kasser sætter vi hårdt ind på at fortælle om de urimelige konsekvenser ved opholdskravet, som vi alle er imod. Og vi har brug for så mange eksempler som muligt! Hvis du vil hjælpe, så send en mail til presseansvarlig Julie Troldborg på jutr@ma-kasse.dk. Tusind tak!

Hvis jeg har flere spørgsmål?

Send spørgsmålet til input@ma-kasse.dk – selv om det er tvivlsomt, om vi for nuværende kan bidrage med mere afklaring, så prøver vi gerne!

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej