Lasse B

Vores behov for netværk ligger faktisk nederst i behovspyramiden

16. december 2010

Dit netværk kan vise dig en vej, du ikke anede eksisterede. Sådan var det for Maren Ottar Hessner, der i dag arbejder med et fagområde, hun ellers gik en stor bue udenom.

Af Julie Mathiesen, freelancejournalist
Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko

En af hendes første jobansøgninger var stilet til Udenrigsministeriet, for som antropolog med speciale i tyrkisk ungdomspolitik var diplomatiet et oplagt sted at starte karrieren. I dag er der gået ni år, Maren Ottar Hessner har aldrig været ansat i udenrigstjenesten, og i stedet kan hun kalde sig pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen.

Hun fortæller det med et grin, for var der noget hun i hvert fald ikke skulle arbejde med, så var det integration. Så hvordan endte hun med ansvar for integrationsprojekter, tosprogede elever og interkulturel pædagogik?

Netværk, tilfældigheder og nysgerrighed viste hende vejen. Og selvom den bugtede sig lidt undervejs, var det ikke helt skævt, for efter otte år i jobbet kalder hun sig ”én af de gamle rotter” i Efterskoleforeningen.

– Jeg har altid været drevet af at ville gøre en forskel, og det er jo det skønne ved mit arbejde. Jeg kan se resultaterne. Det er tydeligt, hvad min indsats betyder for de unge.

Undervejs fra dimittend til fastansat var der især tre tilfælde, hvor hendes netværk spillede en afgørende rolle: Første gang var, da hun tog med sin tidligere specialevejleder til en konference i Washington. I en paneldebat fortalte han om flygtninge-indvandrerdebatten i Danmark, og på tilskuerrækkerne sad Maren Ottar Hessner helt paf. ”Er det virkelig mit land, han taler om?”, tænkte hun.

Hjemme igen fortsatte hun jobsøgningen, og efter et halvt års tid var hun med egne ord mør. Så da vejlederen søgte en forskningsassistent til et projekt under Nævnet for Etnisk Ligestilling slog hun til. Ikke at hun skulle arbejde med integration, for det var slet ikke hendes plan. Efter flere år i Tyrkiet var det blevet hendes andet hjemland, så at arbejde med integration ville komme alt for tæt på, følte hun.

Den afgørende snak
Sideløbende havde hun stadig kontakt til en tidligere studerende på statskundskab, som hun havde delt specialekontor med. Og mens hun forsøgte at finde sit ståsted på arbejdsmarkedet, foreslog han hende at tage en snak med en af hans venner, der var ved at uddanne sig til coach. Dengang i starten af det nye årtusinde var coaching ret nyt, og nysgerrigt sagde hun ja.

– Den samtale betød rigtig, rigtig meget! Den varede kun en halv times tid, men det fik åbnet mine øjne for, hvem jeg i virkeligheden var. Hvad var det helt særlige, jeg kunne? Dengang syntes jeg jo stadig, at tyrkisk studenterpolitik var det vigtigste i verden, men han gjorde mig bevidst om min faglige profil, fortæller hun og uddyber:

– Jeg skulle spille det kort om min tilknytning til Tyrkiet. At jeg efter to et halvt år i Istanbul taler sproget og ved noget om muslimsk og tyrkisk kultur. Og i hjemlige sammenhænge betyder det jo netop at arbejde med integration.

Den mulighed dukkede kort efter op, da statskundskabsvennen så en ledig stilling som konsulent i Efterskoleforeningen. Jobbet gik bl.a. ud på at tage rundt i landet med en film, som det efterfølgende har vist sig, at en af Maren Ottar Hessners bekendte fra Nævnet for Etnisk Ligestilling var involveret i som en del af baggrundsgruppen.

Voilà – via netværk sikrede hun sig et jobopslag og en indirekte anbefaling takket være Efterskoleforeningens kendskab til nævnet. Siden da har hun kunnet kalde sig pædagogisk konsulent.

Hvad er dit særkende?
– Jobbet er ikke skabt af mit netværk, for jeg er ansat på baggrund af mine evner. Men mit netværk har gjort, at jeg blev bevidst om mine kompetencer; at jeg fandt ud af, hvad jeg skulle sælge mig selv på. Arbejdsgivere lægger mærke til, at man stikker lidt ud med nogle helt konkrete færdigheder, og jeg skilte mig klart ud ved mine kompetencer fra tiden i Tyrkiet.

Siden har hun tænkt en del over, at man som akademiker bliver nødt til at være dygtig til at oversætte sine kompetencer.

– Det er ikke nok at sælge sig selv på, at man er god til analyse. Det er alt for bredt. Du bliver nødt til at finde ud af, hvad dit speciale er. Hvad er din metode? Universiteterne kunne godt blive bedre til at klæde os på, så vi kan formidle vores færdigheder til andre udenfor den akademiske verden, mener hun, der dagligt nyder godt af sine antropologiske kompetencer:

– Jeg stikker en fingeren i jorden og fornemmer, hvor jeg er. Det er noget særligt for antropologer, for vi lærer at blive sat et sted, hvor vi ikke kan bunde. Så ude på arbejdsmarkedet skal vi slå på, at vi er dygtige til at finde ud af, hvad der forventes af os. Hvordan bliver jeg en aktiv, bidragende partner i denne her virksomhed?

Du behøver andre
Netværk spiller stadig en meget stor rolle i 37-årige Maren Ottar Hessners arbejdsliv. For mens det officielle kontor er i København, foregår en stor del af jobbet ude på skolerne. Nu har Maren Ottar Hessner aldrig selv gået på efterskole, og desuden har hun med egne ord de fire k’er imod sig: kvinde, københavner, konsulent og kandidat.

– At være konsulent i skoleverdenen er altså ikke en entydig positiv titel. På flere af de jyske skoler var jeg i begyndelsen bare hende københavneren. Og i forhold til at være kandidat, så havde jeg i en årrække befundet mig i en akademisk boble. Men ude på efterskolerne nytter det jo ikke noget at indlede hver sætning med ”diskurser”, forklarer hun.

Det er hendes erfaring, at de faglige netværk og evnen til at kunne skabe dem bliver meget vigtigt, når man befinder sig i et job langt væk fra det, man måske mere snævert er uddannet til. Og i den forbindelse har hun en særlig opfordring til de akademiske kvinder:

– Vi har klaret os alene på feltarbejdet, og vi har lavet specialet på egen hånd, så mange tror også, at de skal kunne det hele selv i et nyt job. Men det sikrer ikke nødvendigvis kvaliteten, og man risikerer at gå ned med stress. I stedet gælder det om at lære at ”bruge” folk omkring sig. Hvem kan jeg trække på? Hvor er jeg i forhold til dem? Jeg havde hverken erfaring med pædagogik eller efterskoler, så jeg har været nødt til at samle rigtig meget op undervejs. Og jeg har haft enorm glæde af at kunne oversætte mine kompetencer, så andre kunne se, hvad de kunne bruge mig til.

Maren Ottar Hessner opfordrer også til, at a-kasser og fagforeninger sætter endnu mere fokus på netværk.

– I det moderne, individualistiske samfund kan du leve dit liv fuldstændigt isoleret fra andre mennesker. Det er ganske vist en utopi, men den er meget fremherskende. Men vi er flokdyr, og vi har et mentalt behov for at tilføre et eller andet til fællesskabet. Vores behov for netværk ligger faktisk nederst i behovspyramiden, vurderer Maren Ottar Hessner.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00