Lasse B

Verdens hårdeste job

06. juni 2013

To ledige, eller jobjægere som de kalder sig, har skrevet en bog om at være arbejdsløs og kaldt det verdens hårdeste job. Cand.soc. Snezana Martinovic er ikke medforfatter, men hun har de samme erfaringer, og hun har også valgt at bryde isolationen ved at fortælle sin historie.

Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA

Krigen i Bosnien i starthalvfemserne bragte juristen Snezana fra Sarajevo til Danmark, helt op til Nordjylland til flygtningecentret i Brovst. I dag bor hun stadig i byen sammen med sin mand og børn og har undervejs brugt tiden på at videreuddanne sig for at få et job. Først som socialpædagog og siden udbygget med en kandidatgrad. Men 800 afslag senere må hun konstatere, at det er en lang og udmattende vej. Og at det har store personlige omkostninger.

I januar måned bragte Politiken hendes historie, som blev fulgt op af Nordjyske, og dermed fik hun sat ord på, hvad ledighed gør ved mennesker.

Så godt som alle jobsøgende oplever et tab, der har indflydelse på deres mulighed for at komme videre
(Verdens hårdeste job)

– At være jobsøgende er et arbejde. Hver eneste dag, 37 timer om ugen. Men det er et arbejde, hvor du ikke ser resultaterne. Jo, som afslag. Altså kun negativ respons på det, du laver. Hvor mange i arbejde vil kunne holde til det? Så starter den onde cirkel, hvor man langsomt, men sikkert mister sit selvværd og gemmer sig for omverdenen. Magtesløsheden er alt overskyggende.


Snezana Martinovic. Foto: Nordjyske.dk

Snezanas uddannelsesvalg har ellers været rigtigt. Der har været endog mange stillinger at søge, både som pædagog og som socialformidler. Men indtil videre forgæves. Hendes jobcenter har foreslået hende en uddannelse som social- og sundhedsassistent, men det er ikke det, Snezana vil. Hun vil naturligvis bruge sin uddannelse, og hun føler sig fagligt kvalificeret. Hun har søgt vidt og bredt – også rengøringsjob – men efterhånden føler hun sig ikke længere personligt kvalificeret. Ledigheden har tæret psykisk på hende, og i begyndelsen af januar i år havde hun også opbrugt sin dagpengeret.

En arbejdspsykolog fra Aalborg Universitet, Einar Baldvin Baldursson, har kigget på Snezanas historie, og han betegner hende som et stærkt menneske på baggrund af de erfaringer han har med, hvad ledighed gør ved mennesker.

Afskaf begrebet ledighed. Vi er enten i arbejde eller under uddannelse.
(Einar Baldvin Baldursson)

Efter seks måneder begynder man typisk at udvikle personlighedsændringer, fordi man bliver ignoreret uden grund, som han siger. Hvis vi bliver afvist af en grund, er vi bedre rustet, men det andet fører til, at vi stiller spørgsmålet, hvem er vi så? Vi er ikke engang værdige til afvisning. Vi bliver blot ignoreret.

– Selvfølgelig tænker jeg over, at efternavnet betyder noget, fortæller Snezana. Og selvfølgelig er jeg blevet bitter, når jeg tre år efter min uddannelse kun har fået afslag. Der er jo ingen til at rose mig for min indsats ud over mig selv og min familie. Men jeg har besluttet at være åben, og jeg har også fået breve fra flere som reaktion på min historie. En hel lille fanklub.

Medforfatter Viktor Harder til bogen Verdens hårdeste job beskriver sin situation således:

– En ting er jeg sikker på: Jeg ville have set væsentligt lysere og lettere på min tid som ledig, hvis jeg havde vidst, at mine mange nederlag, mit identitetstab og mit skrumpende selvværd ikke bare var oplevelser, jeg fik, men oplevelser, som langt de fleste, der mister jobbet, får. Og at det ikke havde noget med min person at gøre, at jeg var ledig, men at det skyldes en samfundsudvikling. Hvis samfundet ydermere signalerede, at det var helt OK, at jeg befandt mig i den situation, havde jeg næppe følt mig så skyldig.

>> Verdens hårdeste job (MA planlægger et foredrag med bogens anden forfatter, Pernille Marott)
>> MA udbyder workshops i ledighedsstress. Se ma-kasse.dk.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00