Har du et elektronisk gavekort, der er udløbet?
Fortvivl ej! Sådan får du dine penge tilbage!
Du ved, det gavekort din moster gav dig sidste jul, eller den smart box du fik i fødselsdagsgave?
De røg i en eller anden skuffe eller blev sendt på mail og blev lykkeligt glemt.
Og så tænker du måske… ØV! Nu er de lige til at smide ud…
Men hvis dit elektriske gavekort er udløbet, så må du IKKE smide det ud!
Du kan ofte få pengene tilbage for et udløbet gavekort – helt op til et år efter udløbsdatoen. Men det gælder kun elektroniske gavekort!
Selvom butikken har skrevet bag på plastikkortet eller i deres vilkår, at beløbet ikke kan omveksles til kontanter, så kan du altså få pengene retur.
Hvordan ved du, om dit gavekort er elektronisk?
- Gavekortet er et plastikkort med en magnetstribe eller et gavekort, som du har modtaget på mail eller sms
- Kortet skal enten indeholde en chip, stregkode eller en anden kode, som kan aflæses elektronisk eller indtastes
- Butikken må gerne tage et gebyr for at udbetale beløbet kontant, hvis gavekortet ikke er udløbet endnu
OBS: Tjek om det er maskinlæsbart!
Du kan få pengene tilbage!
Hvis butikken nægter at betale pengene tilbage, kan det skyldes, at de ikke kender reglerne. Står du i den situation? Så henvis til Betalingslovens § 96.
Har du et gammelt gavekort liggende? Tjek udløbsdatoen – måske har du penge til gode!
Brug dit gavekort i tide!
Hvis butikken går konkurs eller skifter ejer, kan værdien af dit gavekort eller tilgodebevis forsvinde.
Så vent ikke for længe – få det brugt, før det er for sent!
Kender du en, der burde vide det her?
Så send endelig denne info videre til dem.