MA: Medlemmets Advokat
Der er ikke tale om advokater i bestallingsmæssig forstand
Men MA træder gerne til med råd og vejledning, hvis vores medlemmer kommer i klemme i forhold til kommunen, dets leverandører eller kommunens andre ydelsesafsnit.
I MA kender vi arbejdsløsheds- og aktiveringslovgivningen og har indsigt i dine rettigheder og dine muligheder.
MA har gennem årene opbygget god kontakt til mange af landets kommuner og deres forskellige leverandører. Vi vil gerne tale din sag, mægle eller på anden måde hjælpe dig, hvis du har problemer i forhold til kommunen.
Vi kan fx hjælpe dig:
- Hvis du ikke kan blive enig med din kommune om din aktivering
- Hvis du bliver ”tvunget” på et aktiveringsforløb, der ikke er relevant for dig, og som ikke bringer dig tættere på jobbet
- Hvis du overvejer at stoppe i din aktivering
- Hvis kommunen eller deres leverandører ikke er tilstrækkeligt inde i reglerne eller rollefordelingen på området
- Hvis du ”trues” med en indberetning, der i værste fald vil få stoppet dine dagpenge. Det er altid – og kun MA – der ud fra reglerne træffer afgørelse om din dagpengeret
- Hvis du er på vej på eller vender tilbage fra sygedagpenge og oplever problemer i den forbindelse
- Hvis kommunikationen i øvrigt er gået i hårdknude mellem dig og din kommune.
Som medlem kan du trække på vores viden, erfaring og ekspertise. Brug os, hvis du har problemer i forhold til aktivering, kommunen og lignende.