Persondata i Magistrenes A-kasse (GDPR)
Pr. 25. maj 2018 har hele EU en ny fælles lov om behandling af persondata: Persondataforordningen (GDPR). Formålet med den nye lovgivning er at styrke beskyttelsen af enkeltpersoners personlige oplysninger.
Persondata i Magistrenes A-kasse indhentes, bearbejdes og gemmes kun, når det er relevant og har betydning for vores virke som a-kasse i Danmark. Vi beskytter medlemmernes persondata ved at anvende sikre systemer og kontrollerer ved løbende revision, at persondatalovens bestemmelser om it-sikkerhed bliver overholdt.
Al udveksling af persondata mellem medlemmerne og MA foregår via digital selvbetjening på en sikker platform.
Som a-kasse følger vi lovens bestemmelser om sletning af medlemmernes data, hvilket generelt betyder, at medlemsdata og data om dagpenge mm. slettes 8 år efter ophør af medlemskab. For medlemmer tilknyttet efterlønsordningen kan vi dog først slette data 8 år efter pensionsalderen.
Som a-kasse er vi forpligtet til at udveksle medlemmernes persondata med statslige og kommunale myndigheder efter de regler, som gælder for a-kasser. Dataudvekslingen finder kun sted, når det er relevant for sagsbehandling og håndtering af medlemmernes interesser, og den foretages kun gennem sikrede kanaler.