Events & arrangementer - MAGI

Få en federe studieøkonomi med moneymum og MA 

“Jeg er vild med at leve af havregryn, at frygte skattesmæk og gå glip af fradrag og rabatter, mens jeg studerer“… sagde ingen studerende nogensinde!! 

Det kan nemlig være dyrt at være studerende, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan du lægger et smart budget, regler for hvad du må tjene ved siden af din SU, hvordan du får mest ud af dine penge. Og så alt det andet… 

Deltag i vores foredrag med Moneymum, som vil lære dig, hvordan du prioriterer dine penge, så du kan få en bedre økonomi, hvor du har råd til at have det sjovt, mens du studerer. Og måske endda spare op? 

Moneymum vil tage dig igennem: 

  • Studiebudget, så der er råd til det sjove 
  • Hvordan undgår du en (stor) studiegæld? 
  • Hvor og hvordan kan du optimere din økonomi under studiet? 
  • Sparehacks: Hvordan kan du som studerende spare penge på fagforening, a-kasse, fitness osv.? 
  • Giver det mening af spare op til pension, imens man studerer? 
  • Kan man investere, når man er på SU? 

Én ting er sikker: når du går hjem, vil du have muligheden for at komme i økonomisk topform. Og jo tidligere du starter, jo bedre! 

Efter præsentationen får du mulighed for at stille spørgsmål til Pernille. 

Hvem er moneymum? 

Pernille Oldgaard er uddannet finansøkonom og selvstændig økonomisk mentor. Hun yder gældsrådgivning, tilbyder mentorforløb, laver podcasts, underviser og holder foredrag. Gennem hendes Instagramprofil med flere end 75.000 følgere deler hun sin viden og råd til en bedre privatøkonomi. Hun er også forfatter af bogen OVERBLIK – alt du skal vide om hverdagsøkonomi, som udkom d. 25. januar 2024. Og så er hun MA’s økonomiske ekspert. 

Moneymum ved om nogen, hvordan det er at være på r*ven og leve fra måned til måned. På syv år oplevede hun både at få 00 i matematik og lande som bankrådgiver og filialdirektør og har arbejdet 12 år i den finansielle sektor, inden hun blev selvstændig. 

Teknisk info 
Dette er et webinar. Du modtager en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer. Du behøver blot en pc/Mac med højttaler. Mikrofon og kamera får du ikke brug for, da kun værten er synlig og hørbar. 

25. sep

16:30 - 18:00

Sted

Online

Tilmeldingsfrist

25. sep 2024, kl. 14:30

Deltagerantal

LP pladser tilbage ud af MP

Du vil møde
Moneymum
Pernille Oldgaard
Finansøkonom og og økonomisk mentor
Fra MA deltager
Kommunikationskonsulent
Liv Trojaborg
Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os