Hvis du er på SU, så ved du sikkert også, at der eksisterer et loft over, hvor meget du må tjene via et studiejob, mens du modtager SU. Meeen hvor meget er det nu, du må tjene, og hvordan holder du styr på det, så du ikke tjener for meget? Moneymum tipper dig her om, hvad du skal gøre, så du sikrer dig, at du ikke tjener for meget og ender med at skulle betale din SU tilbage igen.
Hvis du tjener mere end dit fribeløb, skal du betale en del eller hele din SU tilbage. Det er derfor vigtigt, at du løbende har overblik over, hvor meget du tjener.
Hvem er Moneymum?
Hun hedder i virkeligheden Pernille Oldgaard og er 32 år.
– er tidligere bankrådgiver og filialdirektør i den finansielle sektor og nu selvstændig økonomisk mentor
Moneymum har lavet sin egen podcast; Voksenøkonomi
Hun er en af Danmarks største fin-influencere med flere end 60.000 følgere på Instagram
… og så er hun vores nye økonomiske ekspert 😊
Beregn dit fribeløb på su.dk, hvor du kan bruge “beregner til fribeløb”. Så kan du nemt danne dig overblik over, hvor meget du tjener.
Men hvis du ender med at tjene for meget, hvad skal du så gøre for at undgå at betale din SU tilbage?
Hvis du hellere vil spare op til din alderdom end at betale hele eller dele af din SU tilbage, kan du via din arbejdsgiver oprette en ratepension. Ved at indbetale den løn, der overstiger fribeløbet, til en pensionsordning administreret af din arbejdsgiver, kan du få fradrag for indbetalingerne og undgå at betale SU tilbage.
Smart, ikke?