Det er faktisk ikke noget, jeg siger højt så tit, men jeg elsker risengrød. Det er lidt sådan en guilty pleasure for mig, og vi fik det altid, når min søster og jeg var alene hjemme med min far, da vi var små. Jeg synes, at det er lidt som om, at det er lidt barnligt at sige, at man er vild med risengrød. Men hvad er der egentligt i vejen med det? Risengrød er super nemt at lave, og så er det en billig aftensmad. Jeg stemmer for mere risengrød på aftensmadsbordet!
Allerførst får I i dag min bedste opskrift på risengrød. Jeg har haft den med mig i mange mange år, og det er fordi, at den altid virker. Tricket, som du måske/måske ikke kender på forhånd, er, at man skal koge grødrisene med en smule vand til at starte med, så de når at optage lidt væske, inden mælken kommer på. Derudover skal man selvfølgelig røre ofte (måske hvert 3-5 minut), og her kan jeg anbefale at bruge en dejskraber – den kommer godt ud i hjørnerne også.
Der er absolut intet i vejen med den klassiske kanelsukker og smørklat som topping til din risengrød. Jeg elsker det selv og vælger oftest den variant. Jeg kunne dog godt tænke mig at udfordre både mig selv og dig i dag med et par alternativer til, hvad du kan komme ovenpå din risengrød. Nogle måske mere specielle end andre, men jeg lover dig, at det smager helt vildt godt og passer perfekt til risengrød.
Første alternativ er måske mest lignende klassikeren: Æbler stegt møre i smør og kanel på panden og så en smørklat og lidt grofthakkede, ristede mandler.
Med andet alternativ bevæger vi os lidt længere væk: Pisket smør med revet appelsinskal der bliver til den lækreste, aromatiske smørklat og så knuste brunkager ovenpå. Totalt juleagtigt og meget lækkert.
Tredje version er den friskeste af dem: Friske skiver af pærer, ristede hasselnødder og myntesukker. Sidstnævnte er en kæmpe favorit herhjemme for tiden, og det laves ved at blende sukker og friske mynte. Og så smager det bare virkelig godt på risengrød.
Altså jeg vil jo mene, at man sagtens kan servere risengrød til gæster. Især hvis det er gæster, der også elsker risengrød, så er jeg sikker på, at de bliver glade. Det er en super billig menu, og hvis du føler dig lidt modig, vil jeg anbefale dig, at du prøver at kaste dig ud i en af de tre, anderledes og kreative topping kombinationer, som jeg har foreslået. Det er jeg sikker på vil imponere gæsterne.
Jeg elsker at lave mad, og mit hoved er altid fyldt med ideer. Jeg laver opskrifter, som ikke kræver oceaner af tid i køkkenet eller vilde skills og dyre køkkenmaskiner. Noget alle kan være med på med ingredienser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Simpel mad og god smag er vigtigt.
Jeg er 28 år og bor i København. Jeg er uddannet i kommunikation og kører mit lille madunivers ved siden af mit arbejde som kommunikatør.
Til 3 personer. Tilberedningstid: 45 minutter. Arbejdstid: 20 minutter. Total tid: 55 minutter.
Ingredienser:
Risengrød:
Version 1: Med pærer, hasselnødder og myntesukker:
Version 2: Med kanelstegte æbler, smør og ristede mandler:
Version 3: Med appelsinsmør og knuste brunkager:
Så nemt er det: