Oplever du også, at pengene slipper op, inden næste SU – og måske løn – går ind på kontoen? Hvad nu hvis du kunne undgå både dét og en stor studiegæld?
Bliv ikke skræmt af ord som budget, rådighedsbeløb og betalingsservice. Lige præcis de ord er faktisk ret magiske i en periode med en stram studieøkonomi!
Tjener du penge ved siden af din SU, er det vigtigt, at du holder styr på, om du tjener mere end dit fribeløb. SU.dk har lavet en regnemaskine, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor stort dit fribeløb er.