Lær at omsætte dine kompetencer

16. og 17. august kl. 9-16 på Peter Bangs Vej 30, lokale 1

Det kan være rigtig svært at oversætte sine kompetencer til noget af værdi for en almindelig virksomhed. På denne workshop skal du arbejde lavpraktisk og helt konkret med at sætte din akademiske faglighed i spil i netop den kontekst og lære at sætte ord på, hvad det er, du kan. Det betyder, at du vil øge både din forretningsforståelse og forståelsen af, hvad du kan tilbyde en virksomhed, ligesom du vil opleve at kunne se dig selv i langt flere virksomheder, end inden du deltog.

Efter deltagelse i de to dage har du opnået følgende:

✓ Træning i praktiske værktøjer som kan bruges i almindelige virksomheder.

✓ Viden om hvor du kan hjælpe (områder)

✓ Viden om hvordan du kan hjælpe (opgaver).

✓ Invitation til lukket LinkedIn-gruppe.

✓ Diplom på at have lært et praktisk værktøj, som kan bruges i andre virksomheder

En del af noget større

Virksomheds-workshoppen er udviklet som et led i en hel uges forløb og udgør første element. Dagene efter udbydes et to dages pitch-forløb og om fredagen en messe, hvor du kan møde virksomheder og afprøve alle dine nytillærte skills.

Du skal tilmelde dig alle de tre enkeltdele hver for sig, men vi opfordrer dig bestemt til at deltage i hele forløbet, da der er en klar sammenhæng mellem elementerne.

Om underviseren

Peter Knudsen er tilknyttet SMV Partnerinvest Aps. Hans erfaring inkluderer hands-on ledelse af internationalt salgsteam med +30mil i vækst. Han har stort fokus på at kombinere sin cand.merc med en praktisk tilgang. Det er bevist ved at have arbejdshandskerne på i flere startsups, samt en flot track record i SMV segmentet. Peter taler desuden japansk, og så har han været inviteret ind som speaker omkring vækst hos bl.a. Huddersfield University, SDU, CBS og REGLAB.

Hvem kan tilmelde sig?

Der er kun 70 pladser på denne workshop, og pladserne besættes efter først-til-mølle princippet. Workshoppen er målrettet RUC-kandidater, der endnu ikke har fundet det første job. Tøv dog ikke med at ansøge om deltagelse, hvis du er uddannet fra et andet universitet – mange af udfordringerne er jo de samme.

Tilmelding og afbud

Du tilmelder dig via mail til kursets koordinator på følgende mailadresse: parker@ruc.dk Angiv i emnefeltet, hvilken workshop du er interesseret i.

Viser det sig, at du – mod forventning – bliver forhindret i at deltage, bedes du give besked om det til karriere@ruc.dk

Vi glæder os meget til at kunne tilbyde jer denne enestående mulighed for at komme godt i vej på arbejdsmarkedet!

/RUC Studie- og Karrierevejledning

________________________________________

Boost ditansøgningsmateriale med AI
Boost ditansøgningsmateriale med AI
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00