Sådan udfylder du dit efterlønskort

• Udfyld efterlønskortet for HELE måneden med dine timer og løn selvom måneden endnu ikke er afsluttet.
• Hvis du en måned IKKE har arbejdstimer eller indtægter, skal du krydse ”nej” til spørgsmålet “Har du arbejde eller indkomst i perioden”.
• Du kan indsende kortet, når du har svaret på, om du har haft ophold uden for EØS, beskæftigelse i egen eller ægtefælles virksomhed eller har oplyst os om ændringer i din pension. Husk også at oplyse os om det, hvis du begynder at få udbetalt en pension i efterlønsperioden.
• Hvis du har bemærkninger til udfyldelsen af kortet, så send os venligst en besked herom, efter du har udfyldt kortet.
• Hvis du arbejder ved siden af efterlønnen, skal du først registrere din arbejdsgiver – se afsnittet ”Sådan opretter du en arbejdsgiver”
• Hvis du modtager løn for faste timer for hver måned, vil MA registrere dine timer og din løn pr. dag fordelt på alle hverdage i måneden, også selvom du faktisk arbejder på bestemte dage. Der skelnes ikke mellem hverdage og søgnehelligdage.
• Det afgørende er, at de timer, som du modtager løn for i den pågældende måned (dine løntimer), modregnes i efterlønnen, og ikke hvornår du har arbejdet i måneden, eller om du afspadserer.
• Hvis du ikke har ændringer til oplysningerne, kan du nøjes med at godkende oplysningerne på kortet og sende det.
• Hvis dine arbejdstimer afviger fra det, som der står på en eller flere dage, bedes du rette de pågældende dage. Husk at oplyse om alt arbejde, uanset hvornår på dagen du har udført det. Indtægten skal oplyses brutto pr. arbejdsdag.
• Hvis du har B-indkomst (se mere under ”Hvis du har honorararbejde”), skal du notere din indtægt på det tidspunkt, arbejdet er foregået. MA omregner derefter din indtægt til timer med omregningssatsen (277,76 kr.). Det er de omregnede timer, der modregnes i efterlønnen.
• Husk at notere både dine løntimer og din løn (før skat) for hver dag, du arbejder. Disse oplysninger finder du på din lønseddel.
• Hvis din timeløn er mindre end omregningssatsen (277,76 kr.), kan det påvirke udbetalingen af efterlønnen. Se mere under afsnittet “Lempet fradrag”.
• Timelønnen er den indberettede løn før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Både dit bidrag og din arbejdsgivers bidrag til ATP og en pensionsordning medregnes ikke i beregningen af din timeløn. Det samme gælder dine feriepenge.
• Din timeløn bør fremgå af din lønseddel og indberettes af din arbejdsgiver til MA via eIndkomst. Både din arbejdsgiver og MA kan oplyse dig din timeløn.

Hvis du ikke arbejder ved siden af efterlønnen, kan du nøjes med at udfylde en erklæring hver 6. måned. For at ansøge om at udfylde en halvårserklæring (AR 298) skal du sende os en ansøgning herom.

Du kan ansøge om at udfylde en halvårserklæring, når du søger om efterløn på ansøgningen om efterløn (blanket AR 283) eller senere ved at udfylde særlig erklæring i selvbetjeningen på Mit MA. Send os en mail herom eller ring, hvis du modtager efterløn og nu holder med dit arbejde for at gå på fuld efterløn.

Du kan få udbetalt feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver selvom du er en halvårserklæring (AR 298).

Hvis du modtager efterløn og er på halvårserklæring (AR 298), men får lønnet eller ulønnet arbejde skal du kontakte os, da du i den situation skal til at udfylde et efterlønskort hver måned. Kontakt os allerede før du er påbegyndt arbejdet.

Når du får udbetalt efterløn, har arbejde ved siden af, og din timeløn er mindre end eller lig med omregningssatsen, kommer du under reglerne for ‘lempet fradrag’, indtil beløbsgrænsen for lempet fradrag er nået. Reglen betyder, at du ikke modregnes så hårdt i efterlønnen, når din timeløn er lille. Dette gælder dog ikke, hvis du modtager løn for mere end 128 timer pr. måned.

Omregningssatsen er 277,76 kr. i 2024 og beløbsgrænsen er på 43.628 kr. 

Hvis du modtager løn for 120 timer pr. måned, og din timeløn er på 150 kr., vil du få en løn på 18.000 kr. Du vil her blive modregnet 72,72 timer i efterlønnen (18.000 kr.: 277,76 = 64,80 timer) og altså få udbetalt efterløn for 95,53 timer (160,33 timer – 64,80 timer), indtil beløbsgrænsen for lempet fradrag er nået.

Der gælder en særlig mindsteudbetalingsregel, når du er omfattet af reglerne om lempet fradrag. Vi kan derfor ikke udbetale dig efterløn, hvis din timeløn er mindre end eller lig med omregningssatsen, og du modtager løn for mere end 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede.

Hvis du fx modtager løn for 130 timer pr. måned, og din timeløn er på 230 kr. – altså under omregningssatsen – vil du ikke kunne modtage efterløn, før beløbsgrænsen for det lempede fradrag et nået. Det vil sige, at først når du har tjent 43.628 kr. ved arbejde i 2024, vil du igen kunne få supplerende efterløn.

Når beløbsgrænsen er nået, kan du igen modtage supplerende efterløn, når du arbejder op til og med 145,53 timer pr. måned. Den almindelige mindsteudbetalingsregel siger, at der skal kunne udbetales mindst 14,8 timers efterløn, før der kan ske en udbetaling (160,33 – 14,8 timer = 145,53 timer).

Når du har faste arbejdstimer og indtægt, vil MA have ajourført de timer og lønindtægter, som du præsenteres for, når du skal sende efterlønskortet for januar 2024. Ajourføringen sker i henhold til din arbejdsgivers indberetning af din løn til eIndkomst.

I den måned hvor beløbsgrænsen på 43.628 kr. nås i 2024, skal fradraget i efterlønnen for arbejde foretages efter reglerne for lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger forud for 43.628 kr.

Når timelønnen er større end den gældende omregningssats, beløbsgrænsen for lempet fradrag er nået, eller du har B-indkomst, gælder den almindelige mindsteudbetalingsregel.

Hvis beregningen viser, at du skal efterløn for fx 10 timer på en måned, så kommer pengene desværre ikke til udbetaling. Det skyldes den almindelige mindsteudbetalingsregel – ydelser svarende til mindre end 14,8 timer på en måned udbetales ikke. (for deltidsforsikrede er grænsen 12 timer).

Når du begynder at arbejde, skal du oprette din arbejdsgiver på selvbetjeningen – på en af to måder:

1. Udfyld blanket AK200 i selvbetjeningen på Mit MA
2. Opret arbejdsforholdet i forbindelse med, at du skal sende efterlønskortet til os.
   • Du skal oplyse om alle vigtige forhold i din ansættelse (opsigelse, arbejdstid, arbejdets art og arbejdsgiverens CVR-nr.).
   • Arbejdsgiveren søger du frem på navn/adresse eller på CVR-nr.
   • Når du begynder at skrive, præsenteres du for mulige arbejdsgivere.
   • Vælg din arbejdsgiver fra listen – og alle oplysninger om arbejdsgiveren udfyldes automatisk.
   • Udfyld derefter resten af oplysningerne om ansættelsesforhold, det vil sige startdato, lønforhold osv.
   • Hvis CVR-nr. eller P-nr. ikke vises, kan du som regel finde dem på din lønseddel, eller du kan henvende dig til din arbejdsgiver.

Nb. Se bort fra blankettens spørgsmål om frigørelsesattest, da det kun er relevant for personer på dagpenge.

Hvis du har brug for at rette i et efterlønskort, du allerede har indsendt – så retter du det i selvbetjeningen på Mit MA (under ”Post” og ”Sendt post” – klik på blyanten).

Hvordan retter du:

• du vælger de dage, hvor der er ændringer ved at ”klikke” på dagene i kalenderen
• derefter klikker du på ’næste’ og tilføjer/redigerer arbejdstimer og indtægten

Tilføj bruges på dage hvor der ikke er oplysninger i forvejen fra samme arbejdsgiver

Rediger bruges hvis der er timer i forvejen fra arbejdsgiveren.

Hvis du er underviser og får løn for forberedelsestiden, så skal du selv beregne dine samlede løntimer og notere dem på efterlønskortet.

Du skal på efterlønskortet pr. dag notere: Dine samlede løntimer (undervisningstimer OG forberedelsestid) og din indtægt (før skat).

Lønkontoret kan oplyse dig om både din forberedelsestid pr. lektion, omregningsfaktoren og din løn pr. arbejdstime. 

Eksempel 1: Du er underviser på AOF og får løn for undervisningstimer og forberedelsestiden. Din omregningsfaktor er 1,6:

• Dine løntimer = antal undervisningstimer x 1,6.
• Hvis du en dag har undervist 4 timer, skal du notere: 4 timer x 1,6 = 6,4 løntimer.

Eksempel 2: Du er lærervikar og får løn for dine undervisningstimer og forberedelsestiden. Din omregningsfaktor er 1,3:

• Dine løntimer = antal undervisningstimer x 1,3.
• Hvis du en dag har undervist 4 timer, skal du notere: 4 timer x 1,3 = 5,2 løntimer.

Hvis du fx som lærervikarer ikke forbereder dig til en lektion, skal du alligevel notere dine omregnede timer, som angivet i eksemplet oven for.

På dit efterlønskort skal du oplyse det faste antal løntimer/kvoten, der udbetales til dig hver måned i undervisningssemestret (normalt 5 måneder pr. semester). Du skal således skrive løntimerne på dit efterlønskort, selv om du måske ikke har haft undervisningslektioner, censortimer mv. i løbet af måneden.

På dit efterlønskort skal du angive det månedlige antal løntimer, og du skal fordele løntimerne ligeligt på de dage, hvor du har haft arbejde.

Eksempel 1
Modtager du løn for 80 timer pr. måned, og har du i en måned haft 12 dage med arbejde, skal du fordele dine 80 løntimer på de 12 arbejdsdage med (80:12) = 6,66 timer pr. dag (det udregnede timetal nedrundes til to decimaler).

Eksempel 2
Har du kun haft to arbejdsdage i måneden, kan du ikke udfylde efterlønskortet med 40 timer pr. arbejdsdag, da hver dag på efterlønskortet maks. kan udfyldes med 24 timer. Du angiver i stedet 24 timer på to arbejdsdage, og de resterende 16 timer på hver af de to efterfølgende dage. Så har du fået oplyst 2 x 24 timer + 2 x 16 timer = 80 timer på dit ydelseskort.  

Har du IKKE arbejdstimer i en måned, hvor du modtager løn
Hvis du ikke har arbejdstimer i en måned, hvor du får udbetalt din løn med din faste lønkvote, skal du skrive løntimerne på dit efterlønskort i den første hele uge i måneden.  

Arbejder du som er honorarlønnet skal du oplyse din B-indkomst på den eller de dage hvor arbejdet er foregået.

MA finder de timer, der skal modregnes, ved at dele din indtægt med omregningssatsen. Omregningssatsen reguleres hvert år og er på 277,76 kr. i 2024.

• Hvis du ikke kender din indtægt på det tidspunkt, hvor du sender efterlønskortet til os, skal du på arbejdsdagen vælge ”Andet”. Du kan derefter oplyse dine arbejdstimer, men ikke din indtægt og arbejdsgiver.
• Når du senere kender din indtægt, skal du rette et eller flere efterlønskort, hvorefter vi vil regulere udbetalingen (se afsnittet om, hvordan du retter efterlønskortet).

Eksempel: Når du har modtaget løn for 5.000 kr. i B-indkomst for en opgave i én måned, vil du blive modregnet fradraget 5.000 kr.: 277,76 kr. = 18 timer

Husk at udfylde og sende os blanket AK200 med oplysninger om din arbejdsgiver.