Tænk større
Dagpenge

Sådan beregner vi antal timer til udbetaling

Som hovedregel modtager du din udbetalingsspecifikation dagen før månedens sidste bankdag, altså dagen før udbetaling på din Nemkonto. Hvis du får en udbetaling uden for månedsskift, får du ligeledes din specifikation dagen før.

Alle kalendermåneder udbetales ens – altså med 160,33 timer pr. måned for en fuldtidsforsikret og 130 timer for deltidsforsikrede.  Det betyder, at februar, marts og april måned udbetales ligeligt med 160,33 timer pr. kalendermåned – også selv om februar måned kun har 28 dage, marts har 31 dage og april 30 dage.

Da alle kalendermåneder er ens i forhold til udbetalinger, kan du som fuldtidsforsikret maksimalt få udbetaling for 160,33 timer og som deltidsforsikret for maksimalt 130 timer. Udbetalingen sker månedsvis med et fast timetal (før evt. fradrag for ferie, arbejde mv.).

Situationer, hvor du får mindre end de maksimale 160,33 timer

På ydelseskortet skal du oplyse om alle forhold, som kan have betydning for en eventuel reduktion af udbetalingen: Arbejdstimer (også for de perioder, hvor du får løn under ferie og sygdom), ferie, sygdom og andre forhold, som betyder, at du ikke skal have udbetaling fra MA.

De timer, du oplyser på kortet, trækkes så fra det antal timer, som du maksimalt kan få udbetalt.

Nedenfor en stribe regneeksempler, så du bedre kan forstå det beregnede antal timer på din månedlige udbetalingsspecifikation. Skriv meget gerne til input@ma-kasse.dk, hvis du savner yderligere forklaringer.

Eksempel 1: Du er fuldtidsforsikret og har ikke arbejde samtidig

Du får udbetalt for de maksimale 160,33 timer. Beløbets størrelse afhænger af din dagpengesats.

Eksempel 2: Du er fuldtidsforsikret og har arbejdet 7 dage

Du er fuldtidsforsikret og har arbejdet 7 dage, i alt 50 timer.

Når udbetalingens skal udregnes, starter du med de maksimale 160,33 timer. Herfra trækkes dine 50 arbejdstimer. Så du får udbetalt for 110,33 timer.

Eksempel 3: Du er fuldtidsforsikret og har arbejdet fra den 15. til den 31. i måneden

Du er startet i fuldtidsarbejde den 15. i måneden og oplyser arbejdstimer på ydelseskortet fra den 15. til og med den 31., i alt 96,2 timer. Disse timer fratrækkes de maksimale 160,33 timer, så du får udbetalt ydelse for 64,13 timer.

Eksempel 4: Du er fuldtidsforsikret og har holdt ferie og arbejdet

Du har holdt ferie i 10 dage (10 x 7,4 time = 74 timer) og arbejdet i 60 timer. Samlet set skal du modregnes for 134 timer (74+60). Timerne fratrækkes de maksimale 160,33, og du får udbetalt ydelse for 26,33 timer.

Eksempel 5: Du er fuldtidsforsikret, har holdt ferie og arbejdet – og har været afmeldt Jobnet undervejs

Du har holdt ferie fra den 1. til den 14. i august 2017, i alt 10 dage (10 x 7,4 time = 74 timer). Fra den 15 til den 31. august har du arbejdet 65 timer fordelt over 13 hverdage med 5 timer pr. dag. Fra den 1. til og med den 21. i måneden har du ikke været tilmeldt Jobnet – i den periode modregner vi dine dagpenge med 7,4 time pr. hverdag.

Fra den 15. til den 21. skal der ske en såkaldt teknisk belægning på 12 timer (5 x 2,4 time, da der på disse dage arbejdes 5 timer).

Samlet set skal de maksimale 160,33 timer derfor modregnes for i alt 151 timer (74 ferietimer + 65 arbejdstimer + de 12 timer hvor du ikke har været tilmeldt Jobnet og derfor ikke har ret til dagpenge).

Tilbage bliver 9,33 timer. Da dette er mindre end mindsteudbetalingsreglen på 14,8 time pr. måned, kan der ikke udbetales dagpenge i august.

Eksempel 6: Du er efterlønsmodtager og gør brug af ’lempeligt fradrag’

Hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 230,08 kr. (2017), og arbejdet er kontrollabelt, har du mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time. Du kan benytte dig af det lempelige fradrag op til en indtægtsgrænse på 37.577 kr. om året (2017). I indtægtsgrænsen indgår alle lønindtægter – også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen. Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår til efterløn i.

Eksempel: Arbejde: 86,67 timer i måneden à 150 kr. = 13.000,50 kr. Indtægten divideret med omregningssatsen på 230,08 = 56,50 timers fradrag i efterlønnen for denne måned i stedet for 86,67 timer. Du vil derfor få supplerende efterløn i størrelsen 103,83 timer (160,33-56,53).

Vær opmærksom på, at der er en grænse for supplerende efterløn, hvis timelønnen kommer ind under lempeligt fradrag. Grænsen er 128 timer i en udbetalingsmåned, og det er de faktiske timer, der bruges ved beregningen.

Eksempel: Hvis de faktiske timer eksempelvis er 135 timer med 150 kr. i timen = 20.250 kr. på en udbetalingsmåned, vil de efter omregning være 20.250 kr. divideret med 230,08 = 88,01 timer i måneden. A-kassen kan så ikke udbetale supplerende efterløn op til de 160,33 timer, da de faktiske timer før omregning var 135 timer – altså mere end 128 timer.

Når det lempelige fradrag er opbrugt, vil du kommer ind under reglerne for supplerende efterløn, hvor MA mindst kan udbetale for 14,8 time pr. måned.

Udbetaling aconto: Gælder alle

Udbetalingerne af ydelser sker som en slags acontoudbetaling. Det skyldes, at månedens sidste arbejdsdage ikke kendes med sikkerhed, når du udfylder ydelseskortet seks hverdage før den første i måneden efter. Det betyder, at der kan være forskel på det, som du oplyser på dit ydelseskort den dag, du sender kortet og det, som måneden ender med.

Selvom kortet er indsendt, har du altid mulighed for at rette dine oplysninger og sende et korrigeret ydelseskort til os – det gør du i Selvbetjeningen under Post og Sendt post (klik på blyanten).

En karensdag for hver fire måneders ledighed

Med dagpengereformen den 1. juli 2017 fulgte blandt mange ting en såkaldt karensdag hver 4. måned. Det betyder, at du bliver trukket én dags dagpenge, hvis du ikke i de sidste 4 måneder har haft lønarbejde i mere end 148 timer (fuldtidsforsikrede)/97 timer (deltidsforsikrede). Løntilskud og virksomhedspraktik tæller ikke som arbejde.

Pengene trækkes i dagpengene som et kronefradrag i bruttoudbetalingen (op til 849 kr.).

Samkøring og efterfølgende regulering

I måneden efter udbetaling samkører vi med oplysningerne fra SKAT (eIndkomst), og hvis det viser sig, at du fx har oplyst færre løntimer, end du faktisk fik, skriver vi til dig og beder dig om at korrigere timerne. Herefter vil din udbetaling blive rettet, så det beløb, du fik udbetalt for meget, modregnes i din næste udbetaling af ydelse. Og omvendt selvfølgelig.

Det er vigtigt, at din arbejdsgivers opgørelse af timerne stemmer overens med deres indberetning af lønperiode, så løntimerne ikke opgøres for én periode, mens indberetning af lønperiode til SKAT er en anden periode.

Da a-kasserne hver måned skal samkøre udbetalinger op imod indberetninger fra SKATs eIndkomst, kan du risikere hver måned at blive udtrukket i samkøringen, hvis din arbejdsgiver ikke indberetter korrekt til SKAT.

Ved du allerede nu, at din arbejdsgiver gør det forkert, vil vi anbefale dig at rette henvendelse til din arbejdsgivers lønkontor og bede dem rette lønperioden, så den svarer til opgørelsesperioden af timer.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej