Job & Karriere

Fra studie til job

En ny verden

For de fleste er overgangen fra studiet til det første gode job en proces. Man skal have vendt studietidens ofte indadvendte og abstrakte perspektiv til et mere udadvendt, konkret og operationelt perspektiv: Hvad er det, jeg kan og vil, i hvilken retning skal jeg gå?

Du skal evne at beskrive dig selv som person i forhold til et job; du skal sælge dig selv og udvise handlekraft i forhold til at løse konkrete opgaver. Arbejdsgiveren interesserer sig for din faglighed og personlighed i forhold til jobbet; din faglighed i sig selv er mindre interessant. Der er ingen facitliste, og ingen kan fortælle, at hvis bare du gør sådan eller sådan, kommer du i job. Men i MA har vi stor erfaring med, hvad der virker bedst, og hvad der ikke gør. Brug os.

Studiejob som adgangsbillet

Det fagrelevante studiejob kan give dig anbefalinger, erfaringer og kontakter, som er guld værd, når du som nyuddannet skal lande dit første job.

29-årige Morten Grau-Andersen var fast besluttet på at få et job i museumsbranchen. Det rigtige studiejob banede vejen. Se – og bliv inspireret af – hans vej til jobbet.

Praktik, der booster din karriere

Praktik i studietiden kan ligesom et fagrelevant studiejob være med til at åbne døre, som hjælper dig hurtigt i job.

Men hvordan finder du ud af, hvor det er mest relevant for dig at komme i praktik, hvordan gør du rent praktisk – og hvad skal du være særligt opmærksom på før, under og efter?

MA’s karriererådgiver Line Svindt Olsen guider dig

Specialet som springbræt til job

Hvordan du griber dit speciale an, kan få stor betydning for din videre karriere. Går du strategisk til værks, kan specialet være springbræt til dit første job.

Karriererådgiver Søren Gram Egeberg giver disse gode råd til dig, der skal skrive speciale:

Dyrk din indre fænomenolog og kritiske sans
Tag dig tid til at bearbejde interessante emner, problemstillinger og andre elementer, der pirrer din faglige nysgerrighed. Brainstorm på dem – uden fordomme. Tag så de kritiske briller på og bearbejd emnerne: Hvad kan jeg realistisk kaste mig over, som jeg også kan bruge efterfølgende?

Samarbejd med virksomheder – gerne tidligt
Tænk virksomheder ind i den faglige specialisering, du ønsker på din overbygning. De giver dine fokusområder et virksomhedsrettet og praktisk element. Gå i dialog med dem tidligt! Samarbejdsaftaler og empiri kan ikke indhentes på én uge op til specialet.

Har du styr på gazellerne?
Børsen udgiver hvert år en liste over de virksomheder, der vækster mest, Gazellelisten. Den er et oplagt sted at starte, både ift. at finde konkrete virksomheder at kontakte, men også for at få overblik over brancher og specialiseringer, hvor det går godt. Disse virksomheder har ofte fingeren på pulsen ift. tendenser, så hvorfor ikke starte der eller hos andre som dem?

Overvej en mentor
Måske har du ikke virksomheder i kikkerten, men er inspireret af foregangsmænd og rollemodeller. Tænk ud over dine undervisere og vejledere og find de personer, der inspirerer dig. Måske er det dem, du skal samarbejde med?

Gør din viden salgbar
Når du metodisk, teoretisk, analytisk og konkluderende bevæger dig frem gennem dit speciale, så hav øje for, hvordan disse områder kan give dig adgangsbilletter til jobmarkeder efterfølgende. Notér adgangsbilletterne, for det der dem, som virksomhederne vil høre om, når du skal søge job.

Kend dit kommende arbejdsmarked godt

Et af de første skridt er at komme ud i verden og opsøge viden om vilkårene på det arbejdsområde, du gerne vil ind på. Besøg tidligere studiekammerater i job, tal med folk i branchen, brug dit netværk, tag med på virksomhedsbesøg, deltag i MA’s arrangementer, og få i det hele taget så mange input som muligt fra så mange kilder som muligt.

Du kan også søge inspiration i Dansk Magisterforenings dimittendunivers.

Sæt dine generelle akademiske kompetencer i spil

Når du som nyuddannet står med eksamensbeviset og kan glæde dig over at have gennemført en lang og krævende uddannelse, så tænk på, at det er den samme type energi, der skal i brug, når jobbet skal findes. Vær åben over for mange muligheder, og tænk kreativt i din jobsøgning.

Lad os sige, du fx har taget en uddannelse i dansk. Så ved du sikkert noget om danske guldalderforfattere og islandske sagaer. Men du ved også noget helt generelt om kommunikation. Måske kunne et salgs- og marketingjob være noget for dig?

Når du læser i avisen, at en virksomhed skal udvide, eller at dele af produktionen flytter, så find ud af, hvilke nye opgaver eller behov denne proces afføder. Er der brug for dine kvalifikationer i den forbindelse? Har du i din studietid haft en kontakt med eller arbejdet (evt. frivilligt) for en mindre organisation, så find ud af, om organisationen har særlige behov i form af fundraising, markedsføring eller kontakt med sponsorer, hvor du måske kan hjælpe.

Sæt din arbejdsuge på skema

Lav en tidsplan for dine jobsøgningsaktiviteter. Sæt dig håndfaste, personlige mål, og opstil deadlines for din jobsøgning. Planlæg din arbejdsuge og bestem dig for at følge nogle faste arbejdsrutiner.

Netværk alt det, du kan

Find nogle ligesindede at mødes og sparre med, fx i et netværk. Det kan være gamle studiekollegaer, personer du har mødt til et arrangement eller allerede etablerede jobsøgningsnetværk i MA eller andre steder.

Udover de åbenlyse fordele ved at være med i et jobsøgningsnetværk (feedback på hinandens ansøgninger, udveksling af erfaringer, gode råd og støtte) kan netværkene også give dig gode, personlige kontakter, du både kan bruge i din jobsøgning, og når du sidder i dit første job og har brug for sparring til dine opgaver.

Trædestensjobbet på vejen til drømmejobbet

Det er langt fra altid, at de første job i éns arbejdsliv er de tungeste eller lige det, man havde drømt om. Men de er vigtige! De såkaldte ‘trædestensjob’ kan give erfaring, kompetencer og kontakter, som hjælper dig videre i den retning, du drømmer om.

MA’s karriererådgiver Kirsten Holm Madsen giver her sine gode råd til, hvordan du går strategisk til værks for at komme nærmere dit drømmejob.

Få succes i dit nye job

I de første måneder i et nyt job kan du nemt få fornemmelsen af, at du er inde i en meget stejl læringskurve.

MA’s karriererådgiver Ginna Sørensen guider dig her til, hvordan du gør overgangen så nem for dig selv som muligt – og får succes.

Ph.d. – skal, skal ikke?

Brænder du for at læse videre og få dig en ph.d.?

Så se her, hvad du skal være opmærksom på, så du øger chancen for, at en ph.d. gavner din karriere og passer til dig og dine behov.

Emilie gik målrettet efter en ph.d.

Emilie Luther Søby er cand.mag i historie. Hun dimitterede fra SDU i juni 2018 og gik direkte videre til at være ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, hvor hun beskæftiger sig med straffesystemet i 1700-tallets Danmark.

”Jeg har hele tiden stræbt efter at starte på en ph.d., så erfaring inden for historie og formidling var en vigtig faktor i forhold til at opbygge min karriereprofil i studietiden,” fortæller Emilie og uddyber:

”Under mit studie forsøgte jeg at få mest mulig erhvervserfaring inden for branchen (formidling og forskning) i form af studiejob og praktik. Jeg var blandt andet ansat som instruktør i historisk informationssøgning, i praktik ved Museet på Koldinghus og ansat som studiemedhjælper ved Museerne i Fredericia. Jeg var medlem af diverse studiegrupper og arbejdede frivilligt for det historiefaglige studentertidsskrift Rubicon. Jeg deltog desuden i diverse konferencer og fik udgivet to artikler.”

Emilie har også brugt sit speciale strategisk i den forstand, at hun bygger videre på projektet i sit ph.d.-studie.

”Jeg tror, mine studievalg har medvirket til, at jeg blev ansat så hurtigt efter endt uddannelse,” siger hun.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej