MA: Medlemmets Advokat

Der er ikke tale om advokater i bestallingsmæssig forstand, men MA træder gerne til med råd og vejledning, hvis vores medlemmer kommer i klemme i forhold til jobcentret, dets leverandører eller kommunens andre ydelsesafsnit.

I MA kender vi arbejdsløsheds- og aktiveringslovgivningen og har indsigt i dine rettigheder og dine muligheder.

MA har gennem årene opbygget god kontakt til mange af landets kommuner, jobcentre og deres forskellige leverandører. Vi vil gerne tale din sag, mægle eller på anden måde hjælpe dig, hvis du har problemer i forhold til kommunen eller dit jobcenter.

Vi kan fx hjælpe dig:

  • Hvis du ikke kan blive enig med dit jobcenter om din aktivering
  • Hvis du bliver ”tvunget” på et aktiveringsforløb, der ikke er relevant for dig, og som ikke bringer dig tættere på jobbet
  • Hvis du overvejer at stoppe i din aktivering
  • Hvis jobcenter eller deres leverandører ikke er tilstrækkeligt inde i reglerne eller rollefordelingen på området
  • Hvis du ”trues” med en indberetning, der i værste fald vil få stoppet dine dagpenge. Det er altid – og kun MA – der ud fra reglerne træffer afgørelse om din dagpengeret
  • Hvis du er på vej på eller vender tilbage fra sygedagpenge og oplever problemer i den forbindelse
  • Hvis kommunikationen i øvrigt er gået i hårdknude mellem dig og dit jobcenter eller kommunen.

Som medlem kan du trække på vores viden, erfaring og ekspertise. Brug os, hvis du har problemer i forhold til aktivering, jobcentret og lignende.

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00