20 MA-medlemmer tænker større til Europas mest eftertragtede NGO-event

02. juli 2021

I foråret løb #FRO2021 – Fundraising Online af stablen. MA havde sikret 20 billetter til medlemmer, der brænder for at arbejde med fundraising og NGO’er.

 

Oplægsholdere fra internationale NGO’er delte trends og cases om området netop nu, og MA-medlemmerne sugede deres bedste tips og tricks til sig. Her kommer nogle af dem:

Lad det ikke bare ske, få det til at ske!

Aktivister skal ikke kun reagere på fremtiden, men være med til at skabe fremtiden, fortæller Kristine Zeuthen Jeppesen, medlem af MA.

Når vi fortæller historier, skal vi ikke fortælle om problemer og negative historier, men om forskellige fremtidsscenarier og løsninger, for så taler vi til positive følelser som glæde og tillid. Vi skal fortælle om den verden, som vi gerne vil have. Det er vigtigt at spille på positive følelser, for det får folk til at give penge til den sag, vi arbejder for.

Projektansøgning er storytelling

Formuler drømmen, der hvor du vil hen med dit projekt, og lad beskrivelsen af, hvordan du har tænkt dig at komme derhen, være bærende. Det taler rigtig meget til mig. Altså at projektansøgning er storytelling og at fremvise en forudseenhed i forhold til hvordan man når i mål – og hvilke udfordringer man er bevidst om at tage højde for, er bare gode konkrete råd til en god praksis, deler Frederik Schøler om sin deltagelse i FRO2021.

Du kan nå langt med digital fundraising

Jeg fik gode tips til, hvordan at man via Facebook kan fundraise virkelig mange penge og engagere folk ved at være meget brugerinddragende og arrangere sjove og hyggelige konkurrencer, hvor brugeren kan uploade billeder eller videoer af sig selv.

Begge dele er tips, som jeg vil tage og integrere i mit eget arbejde, fortæller Mie Clemens.

NGO og fundraising eksisterer kun, fordi der er behov for det

Det handler ikke kun om af hjælpe andre og hente penge, men også om at få en forståelse for, hvad fundraising er båret af og viderefører. I bund og grund kan man jo sige, at de gode gerninger med at hjælpe andre kun er nødvendige i en verden, der er præget af ulig fordeling af goderne og ligegyldighed over for liv. NGO og fundraising eksisterer kun, fordi der er behov for det.

Tak til MA for oplevelsen. Det var været 3 spændende og lærerige dage: Jeg er kommet ind i en ny, for mig, virkelighed, fuld af god og vibrerende energi – omgivet af en masse mennesker og indsigter, der er opsat på at hjælpe og give gode råd videre ud fra deres succeser. Videre for mig er så at finde ud af, hvordan jeg finder fodfæste i dette livgivende område, siger Dorte Bay Madsen.

Saml dine styrker og brug dem!

Mariam Tizar, som også deltog på #FRO2021, pointerer:

  • Hold din energi kørende!

  • Det handler altid om mennesker!

  • Skab troværdighed!

  • Tro på dig selv!

  • Hop ind i trenden!

  • Brug de værktøjer du har: SoMe, middage, netværksgrupper!

 

Tak for jeres gode pointer og feedback til alle MA-medlemmer, som deltog i #FRO2021 – Fundraising Online.

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00