29-årige Lotte rammes af opholdskrav: “Jeg troede, jeg gjorde ‘det rigtige'”

Som nyuddannet kan det tage lidt længere tid at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Og for 29-årige Lotte Bak Sørensen er det ekstra presset. Hun dimitterede som Cand.Soc fra RUC i år, men står til at miste det sikkerhedsnet, som andre dimittender har.

Lotte boede og arbejdede nemlig i Chile i over tre år efter sin BA, og det betyder, at hun vil blive ramt af regeringens opholdskrav – med tilbagevirkende kraft. Opholdskravet betyder, at man kun få dagpenge, hvis man har opholdt sig i Danmark eller inden for EØS området i 7 ud af de seneste 8 år. Og det har Lotte ikke. 

”Min generation har fået tudet ørene fulde om, at danske arbejdsgivere efterspørger folk med international erfaring, så jeg troede egentlig, jeg gjorde ‘det rigtige’. Jeg troede i hvert fald ikke, jeg ville blive straffet for det,” siger Lotte.

Det ene job førte til det andet
Det var et udvekslingsophold under hendes BA, der førte til, at Lotte senere fik job og bosatte sig i Chile.

”Jeg var alligevel ikke helt sikker på, hvilken retning jeg skulle gå på min kandidat, så jeg tænkte, at det – ud over at være en god erfaring – også ville være en afklaring i forhold til dét.”

Lotte fik job i forskningsdirektionen på det universitet, hvor hun havde været på udveksling, og senere blev hun tilbudt en stilling som projektleder for EU-finansierede projekter i den nationale forskningsfond.

”Jeg syntes, at jobbet lød så spændende og relevant, at jeg ikke var klar til at opgive det bare for at opfylde min plan om at vende hjem efter et år. Projekterne, jeg sad med, handlede om forskningssamarbejder mellem Chile og EU samt EU og Latinamerika generelt, og jeg var sikker på, at jobbet ville give mig erfaringer, som kunne bruges i Danmark senere hen,” forklarer Lotte, der i 2016 rejste hjem og startede på sin kandidat i Danmark.

Tidsbegrænsede stillinger gør det ekstra svært
Men nu ser årene i Chile altså ud til at give alvorligt bagslag.

”Den største konsekvens vil være, at jeg ikke får den tid, det tager som dimittend at komme ordentligt ind på det danske arbejdsmarked. Samtidig bevæger arbejdsmarkedet sig mere og mere henimod tidsafgrænsede stillinger, hvilket gør, at jeg – selv hvis jeg får et job i morgen – skal regne med at have kortere eller længere perioder som ledig over de kommende år. Og i de perioder vil jeg så ikke kunne få dagpenge.”

Danmark har brug for internationale profiler  
Lotte køber ikke de politiske argumenter om, at dagpengeretten skal hænge sammen med tilknytningen til det danske arbejdsmarked.

”Jeg synes, det er et helt forkert fokus. Hvis man vil se på, hvad der gavner danske interesser, giver det ikke mening at straffe folk med en international profil. Vi er så lille et land, at vi ikke kan overleve uden et godt samarbejde med udlandet.”

Hvis opholdskravet indføres fra januar, vil Lotte overveje, om hun skal søge til udlandet igen.

”Danmark kan så meget godt, men en af de fundamentale ting er, at vi har et sikkerhedsnet, der muliggør den fleksible arbejdsmarkedsmodel. Hvis man tager sikkerheden ud af flexicurity – ja så står man bare tilbage med et usikkert arbejdsmarked, og det er jo ikke særlig attraktivt.”