Formandens kommentar: Vi er kommet et godt stykke – men opholdskravet skal helt væk

Af Per Clausen, formand i MA

I går var en blandet oplevelse.

På den ene side blev jeg lettet over, at vores massive kritik – lige fra vi hørte om opholdskravet i februar – lader til at føre til en betydelig lempelse, når forslaget efter alt at dømme vedtages torsdag den 20. december. I månedsvis har virksomheder, faglige organisationer og visse politikere sagt højlydt fra igen og igen og igen.

Og frem for alt har en lang række MA-medlemmer stillet beredvilligt op og så at sige sat kød og blod på paragrafferne. Åbenhjertigt har de i interviews til diverse medier fortalt om, hvordan opholdskravet på et splitsekund river tæppet væk under dem. Jeg kan ikke takke dem nok for at gøre Finansministeriets upersonlige regnestykker til benhård virkelighed. For dét har skabt en opmærksomhed om et håbløst forslag, som ellers bare var gledet direkte igennem Folketingets lovmaskine.

På den anden side skal der ikke herske tvivl om, at forslaget stadig er det rene makværk. Der er stadig medlemmer, som bliver ramt – og det uden nogen som helst rationel grund. Det er symbolpolitik af værste skuffe, for skåret helt ind til benet tjener forslaget kun et formål: At signalere over for befolkningen, at folk fra de varme lande ikke skal vove sig til Danmark og nappe vores dagpenge.

Symbolpolitik er det, fordi forslaget intet vil gøre ved netop det. De personer, som kommer til Danmark langvejs fra, det vil sige fra lande uden for EU/EØS, er allerede uden adgang til dagpenge. De skal først arbejde her i et år – og de skal betale til en a-kasse i et år; det er der ingen, der spekulerer i. Det er ikke nogen magnet. Det er så langt fra en åben ladeport, som man kan komme. Tallene viser oven i købet et betydeligt fald i personer, som kommer til Danmark fra de lande, og som er på dagpenge.

Med andre ord: Opholdskravet handler om at føre virkningsløs udlændingepolitik på beskæftigelsesområdet. Det er beskæmmende, det skal stoppes.

• Forslaget er umuligt at administrere. Hvem pokker har detaljeret styr på, hvor man har opholdt sig i de sidste 12 år? Lad mig minde om hykleriet i den forbindelse: Det er ikke engang fire måneder siden, at beskæftigelsesministeren under stor bulder og brag lancerede sin storstilede plan for en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Hvor er den røde tråd?
• Forslaget virker med tilbagevirkende kraft, og det er en voldsom uskik. Medlemmer, som troligt har betalt for deres forsikring i årtier, mister fra den ene dag til den anden deres dagpengeret. Også efter lempelsen.
• Danmark har brug for verden. Forslaget vil afholde mennesker fra at rejse ud og blive klogere – for det vil ligge i baghovedet, at de risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag, når de vender hjem og måtte blive ledige for en stund.
• Forslaget vil skabe et a- og b-hold på arbejdspladserne, hvor de medarbejdere, som kommer langvejs fra, ikke kan forsikre sig (før de har været i Danmark i syv år), mens resten godt kan. Dét er ødelæggende for det danske flexicuritysystem med et fleksibelt arbejdsmarked– og en glidebane væk fra den danske model, som hele verden misunder os.

Hvad så nu?
Jeg har i den grad bidt mærke i, at Socialdemokraterne har meldt ud, at de – også efter lempelsen blev kendt i går – vil stemme nej den 20. december. Vigtigheden heraf kan ikke overdrives. For dermed kan de holde deres løfte og ændre loven, hvis de får regeringsmagten efter valget i 2019. Ingen, der bliver ramt den 1. januar, får mad på bordet af et ’hvis’ – men jeg kan love MA’s medlemmer, at vi ikke vil lade Socialdemokratiet glemme, hvad de har lovet.

#DropOpholdskravet