MA har ansat Niels Bjerre som forsikringschef

02. februar 2018

Magistrenes A-kasse rådgiver sine ledige medlemmer, så de kommer tættere på et job. Og administrerer dagpenge- og efterlønsreglerne, så medlemmerne har tryghed for penge på kontoen hver måned. Fra den 1. februar står Niels Bjerre i spidsen for sidstnævnte – hele MA’s forsikringsområde.

Hans Peter Messerschmidt Andersen, direktør i MA: ”Det er med stor glæde – og stolthed – at jeg kan offentliggøre ansættelsen af Niels Bjerre. Niels er en betydelig kapacitet inden for a-kassers forsikringsdrift, så medlemmerne kan se frem til endnu mere fokus på god service.”

Niels Bjerre (53) har mere end 20 års erfaring fra a-kassebranchen og havde senest ansvaret for forsikring og it i Akademikernes A-kasse. Niels får også ansvaret for it-området i MA. 

”Jeg glæder mig til at arbejde med kvalitet i sagsbehandlingen og implementeringen af nye digitale løsninger. Magistrenes A-kasse er en veldrevet a-kasse, som jeg ser frem til at være med til at udvikle og ruste til fremtidens krav og muligheder,” siger Niels Bjerre, der er uddannet cand.merc.jur og til daglig bor i København.

Niels vil som forsikringschef referere til Marianne Rossander, som samtidig udnævnes til vicedirektør. Dermed vil MA fremover have en direktion bestående af Hans Peter Messerschmidt Andersen og Marianne Rossander. Det nye organisationsdiagram kan ses her.

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00