Nu har MA’s ledige medlemmer ret til et kursus fra den regionale positivliste
10. februar 2021
Som noget helt nyt har vores ledige medlemmer i 2021 ret til et kursus, der optræder på den regionale positivliste. Denne liste tager udgangspunkt i arbejdsområder, hvor der mangler arbejdskraft.
Normalt er det blot en mulighed at komme på kursus, men i år har ledige medlemmer altså ret til at uddanne sig ved at vælge et kursus fra positivlisten. Udover egen region kan man også vælge kurser fra naboregionerne; fx kan en fynbo også vælge kurser fra Sjællands og Syddanmarks lister.
Her er et lille udpluk fra Hovedstadens positivliste:
- Byplanlægger
- Innovationsledelse
- Kommunikation i praksis
- Sustainable Buildings
- GDPR-koordinator & Persondataspecialist
- Strategisk styring og ledelse i den offentlige sektor
- Service
- Anvendt økonomi
Vil du som ledig høre mere om at komme på et kursus? Så henvend dig til dit jobcenter, der administrerer kurserne.