Nye dagpengeregler vedtaget – det betyder de for dig

Folketinget har den 9. juni besluttet, at dagpengene hæves med op til 3.650 kroner de første tre måneder for personer, som har været i arbejde, inden de blev ledige. Stigningen i dagpengene skal ifølge loven gives som et såkaldt beskæftigelsestillæg.

MEN: Hvad der på overfladen ligner et yderst tiltrængt opgør med årtiers udhuling af dagpengene kan desværre ikke holde til et nærmere eftersyn. For det er de ledige dimittender, som skal betale gildet; deres dagpenge skal reduceres med en tredjedel.

Det er vigtigt at notere sig, at de nye regler først træder i kraft efter et valg – men her følger hovedpointerne:

• Dagpengesatsen for dimittender (ikke-forsørgere, under 30 år) nedsættes fra 13.836 kr. til 9.512 kr. efter tre måneders ledighed. Dimittender, der er fyldt 30 år, får reduceret dagpengene til 12.019 kr.  Forsørgeres dagpengesats nedsættes ikke.
• Hvis du har haft et sammenhængende betalt medlemskab i en a-kasse i 4 år eller har arbejdet 2 ud af de 3 seneste år, kan du få op til 3.650 kr. ekstra i dagpenge om måneden (i de første tre måneder).
• Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til ét år.
• Dagpengeforringelserne rammer nyuddannede fra alle videregående uddannelser og en del på erhvervsuddannelserne. Det rammer fx HK’ere, socialrådgivere, pædagoger, lærere og akademikere.

Nyuddannede ledige skal betale regningen

Vi skal helt tilbage til 2008 for at finde en lavere ledighed, end den vi er vidne til nu. Alligevel mener Folketinget, at det er det rigtige, at gøre de nyuddannede en tredjedel fattigere, når de står med eksamensbeviset i hånden. ‘For så rubber de neglene og skynder sig i job’, lyder argumentet. Vi er i MA bekymrede over, om de nyuddannede vil kunne klare sig økonomisk, hvis de ikke finder et job lige efter deres eksamen – og da slet ikke nu, hvor priserne buldrer opad. 

Formand for MA, Per Clausen: ”De økonomiske vismænd har endda sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil give den ønskede effekt at skære nyuddannedes dagpenge med en tredjedel. Jeg havde derfor håbet, at planerne om stramningen blev, om ikke annulleret, så i hvert fald sat på pause, indtil der kom et bedre faktuelt grundlag at træffe en beslutning på. Men nej.”

Lovens fortalere har også fremført, at ledige dimittender får en urimelig stor indtægtsfremgang, når de går fra studiet til dagpenge. Eva Obdrup, formand i brancheorganisationen Danske A-kasser siger: ”Det er trods alt de færreste studerende, der ’kun’ får SU. Langt de fleste har både lån og løn ved siden af”. Og hun fortsætter: “Vi bange for, at forringelserne i forhold til dimittenderne vil gå hårdt ud over fødekæden til a-kasserne. I dag er der omkring to millioner danskere, der bakker op om systemet, og rigtig mange melder sig ind, imens de er under uddannelse – og holder faktisk ved selv om de aldrig trækker på systemet. Men nu kan jeg godt være bange for, at langt færre vil melde sig ind som unge, og at det over tid vil slå igennem på den samlede tilslutning til a-kasserne.”

Det tager ofte lidt ekstra tid for en nyuddannet at lande det første job. Også selvom vores medlemmer søger både fagligt og geografisk bredt. De ønsker sig på ingen måde et liv på dagpenge – de ønsker sig allermest et job. ”Og de kommer også i job”, siger Per Clausen, “men for eksempel Fremdriftsreformen har skabt et flaskehalsproblem, som politikerne burde have arbejdet på at fjerne i stedet for at straffe dem, der har fulgt deres råd og taget sig en uddannelse”.

Læs mere

Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse “Tryghed styrket i dagpengesystemet” her.

Se også Akademikerbladets artikel her.

Og Danske A-kassers omtale.