Sådan undgår du at lade dig styre af bekymring

05. april 2020

Lene Vittrup, karriererådgiver, MA

Sygdom og ledighed fylder meget i nyhederne og måske også i din bevidsthed. Her får du karriererådgiver Lene Vittrups bedste råd til, hvordan du undgår at lade corona-krisen påvirke dig mere, end hvad godt er.

Lene er blandt andet uddannet kognitiv psykoterapeut og har i mange år guidet ledige medlemmer af MA udenom stress.

Bekymring er helt naturligt

“Det er meget forståeligt, at du bekymrer dig om den situation, vi oplever lige nu,” forklarer Lene Vittrup. Der er altså ikke noget galt i at være bekymret, så længe det ikke tager overhånd.

Hvis fokus hovedsageligt er på alt det, der kan gå galt, så reagerer vi helt naturligt med uro, nervøsitet og ubehag.

Nogle passer på sig selv ved at forberede sig på det værste, men det er ikke en særlig god strategi, da det kan udløse og fastholde angst.

Hvis du gerne vil have styr på dine bekymringer, så er der nogle gode metoder, som kan hjælpe dig.

Lær at flytte fokus

Når du mærker bekymringen, så spørg dig selv, om det er over noget, som du har mulighed for at gøre noget ved. Er svaret ja, så gør det med det samme eller planlæg, hvornår du vil gøre det.

Hvis svaret er nej, så skal du distrahere dig selv ved at flytte fokus over på noget, der gør dig glad. Det kan være at læse en bog eller at gå en tur.

Her kan du høre Lene Vittrup uddybe:

Planlæg og lav lister

Så længe du holder dig beskæftiget, så er der også lavere risiko for, at bekymringerne fylder for meget. Det er derfor en god ide at planlægge sin dag, så der jævnligt er gøremål.

Lav også en liste over aktiviteter, der gør dig glad, som du kan finde frem, hvis bekymringerne vokser sig for store. Det handler nemlig om at være forberedt, forklarer Lene Vittrup:

Sorter i information

Selvfølgelig skal du holde dig orienteret om situationen lige pt. Men for meget information kan også styrke dine bekymringer. Du skal derfor være kritisk i forhold til, hvilke informationer du opsøger, siger Lene Vittrup:

Bekymringer om dine dagpenge?

På ma-kasse.dk/corona har vi samlet svar på de fleste spørgsmål angående corona-situationen og hvad den betyder for vores medlemmer.

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00